Idræt for mennesker med særlige behov - Horsens
Ledere
Vil du give mennesker med særlige behov gode oplevelser i foreningsidrætten? På denne kursusaften får du både teoretisk og praktisk inspiration til den gode træning.
Kurset er for trænere og andre interesserede på tværs af alle idrætter.
Formålet er at man som træner/instruktør/frivillig får en forståelse for, viden om og praktiske idéer til, hvordan man planlægger, organiserer og tilpasser forskellige idrætsaktiviteter til mennesker med særlige behov. Efterfølgende kan du som træner/instruktør være med til at øge mulighederne for, at både børn og voksne med særlige behov kan gå til foreningsidræt og få gode idrætsoplevelser.
På kurset får du:
- Viden og inspiration i teori og praksis
- Mulighed for erfaringsudveksling i mindre grupper med andre foreninger og idrætter
- Konkrete værktøjer til træning af både børn og voksne med særlige behov
Pris: Gratis for foreninger i Horsens Kommune. For øvrige foreninger er prisen 475 kr.
Mere information og tilmelding:
Klik på "Tilmeld" for at komme videre til Parasport Danmarks hjemmeside. Her kan du læse mere om kurset og tilmelde dig.
Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen
DGI, Parasport Danmark og Horsens Kommune