Stoletræning & Pilates for seniorer

Hvornår
31. okt 2021 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
DGI Huset Vejle, Willy Sørensen Plads 5, 7100 Vejle, Danmark
Hvem
Trænere

Nummer
2021 10 95 3004

Stoletræning er en fysisk aktivitet du kan udføre i egen stue, som styrke kroppen på en skånsom måde. Udvælg en behagelig og stabil stol, stil den i stuen, ude i haven eller hvor du har lyst til at træne og så er du klar.

Træning med en stol kan varieres meget. Her kan du få sved på panden med gode træningsøvelser for hofter og krydskoordinering.

Alle kan deltage i stoletræning, uanset fysisk niveau og balance.

Pilates er en træningsform bestående af stabilitets- og styrkeøvelser, der har til formål at gøre kroppen stærkere og giver forbedret holdning, styrker dine muskler, gør dem udholdende og spændstig, forbedre din balance, koordination og smidighed.

I Pilates fokuseres der især på optimal træning af muskulaturen, der støtter rygsøjlen, så du vil opleve at du gennem træningen vil omdanne dine dårlige vaner til nye og bedre måder at bevæge dig på.

På kurset arbejder vi med pilates på stol - du får inspiration og viden om hvordan du kan kombinere træningen på stol med elementer fra Pilates. 

Kurset er både for trænede som utrænede. Alle kan deltage og få det optimale ud af træningen, da hver enkelt øvelse har forskellige sværhedsgrad.

Vi mødes kl. 10.00 i Spektrum - indgang 2. Her vil være kaffe/the, vand og frugt. 

Kl. 13.00 slutter vi kurset og får en sandwich to go, som vi kan spise på vej hjem eller i et af lounge områderne i DGI-huset. 

OBS. Du kan læse mere om parkering ved DGI Huset Vejle her

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer