Bedsteforældre- og børnebørnlejr 2021

Hvornår
26. jul kl. 10:00 - 29. jul 2021 kl. 10:00
Hvor
Blåvandshuk kursuscenter og Danhostel, Strandvejen 1, 6840 Oksbøl, Danmark

Nummer
2021 11 95 6000
Tid og fokus på det nære forhold mellem barn og bedste

På DGI Sydvests Bedsteforældre- og børnebørnlejr er der lagt op til fire dage med hygge og nærvær mellem barn og voksen. Vi skal ud og have det sjovt i naturen omkring det skønne Koncepthotel & Danhostel Blåvandshuk i Oksbøl. Her er der skov og ikke langt væk derfra, finder vi det store brusende Vesterhav. De dygtige lejrledere skaber rammerne for sjove og anderledes aktiviteter for børnene og deres bedsteforældre, og de sikrer at der noget at lave for børn på 6 år og op til 12 år. Vi elsker at være ude i det fri, og opholder os ude i det omfang vejret tillader.

Vi skal bl.a.:

  • på udflugter i den skønne natur ved Vestkysten
  • være kreative og lave nye sjove ting - både inde og ude
  • synge og høre musik og historier
  • svømme, være aktive og lege
  • og meget meget mere...

Der er selvfølgelig også tid til at børnene og bedsteforældrene kan lege og hygge sig. Vi oplever altid et godt sammenhold og at folk samles og hygger sig på tværs. I får programmet tilsendt nogle uger før lejren.

Ingen hast og praktiske opgaver 
Lejren finder sted på Danhostel i Oksbøl. Her er rigtig gode rammer for overnatning og hygge og ikke mindst, så tager de sig rigtig godt af os! Vi skal ikke tænke på diverse måltider eller andet praktisk i løbet af de fire dage, men bare være i nuet med børnene. 

I prisen er al mad og drikke inklusiv og på de værelser I skal overnatte i, ligger der sengelinned, betræk og et badehåndklæde klar til jer alle. Der kan være op til fire personer på et værelse og det bliver fordelt, så det passer med det antal, I tilmelder. 

Der er altså ingen praktiske opgaver og I har derfor masser af tid til at fordybe jer i de forskellige aktiviteter, der er i løbet af dagen. Danhostel tager også hensyn til de, der skulle have allergier eller anden speciel kost. Dette nævnes blot ved tilmelding.

Dejligt ferieminde med børnebørnene 
Lejren ligger i uge 30, hvor mange forældre måske skal til at arbejde igen. Så dette er en super mulighed for at hjælpe med lidt "pasning" samtidlig med at der er sørget for alt det praktiske og dertil sjove oplevelser. 

Bedsteforældre- og børnebørnlejr i Oksbøl 2021 er fuld af mindeværdige øjeblikke, nærvær, sjov og hygge!

Inger Nørregaard, Helge Esager

Vedr. COVID-19

I kan trygt tilemlde jer lejren og sikre jer pladser til de hyggelige dage i Oksbøl. Hvis Bedsteforældre- og børnebørnlejren skulle blive aflyst får I jeres deltagergebyr retur på samme konto som I brugte ved tilmeldingen. I kan ligeledes afmelde frem til afbudsfristen og få hele jeres deltagergebyr retur. Kontakt os også gerne hvis du har spørgsmål hertil.

På lejren har alle del I at overholde de til den tid gældende retningslinjer, for at alle får en god og tryg oplevelse. Vores dygtige udvalgsmedlemmer, som er jeres værter på lejren vil sørge for at alt sker forsvarligt og at I får det hyggeligt, uanset hvilke regler der er til den tid. Vi elsker at være ude i naturen og det vil i høj grad blive prioriteret igen i år.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer