Disc Golf Knækker Cancer

Hvornår
16. okt 2021 kl. 09:00 til 15:00
Hvor
Eghjorten, disc golf bane, Jespervej 309, 3480 Fredensborg, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 18 97 4001

Dansk disc golf støtter "Knæk Cancer" i år med en velgørende disc golf turnering på den smukke disc golf bane på Eghjorten, Hillerød.

Målet er at indsamle 10.000 kr. via deltagergebyr samt en indsamling og lotteri med flotte præmier på selve dagen, hvor deltagere/tilskuere har mulighed for at donere penge til indsamlingen.

Selve turneringen vil være opdelt i 3 rækker

  • Professionelle (øvede) - spiller fra gul tee (banens medium svære niveau)
  • Amatør (let øvede og begyndere) - spiller fra gul tee (banens medium svære niveau)
  • Damer og +70 årige - spiller fra rød tee (banens nemmeste niveau)

Alle rækker spiller 2 x 12 huller.

Vi forsøger at mixe grupperne i 1. runde, så der er rutinerede kræfter, som kan give fif i alle grupper.

Program:

  • kl. 9:00 - velkomst
  • kl. 9:30 - 1. runde (12 huller)
  • kl. 11:30 - frokost (mulighed for køb af grillpølser eller egen medbragt frokost)
  • kl. 12:00 - 2. runde (12 huller)
  • kl. 14:00 - præmieoverrækkelse og lodtrækning

Tiderne i programmet er bortset fra start kl. 9 ca. tider - vær opmærksom på beskeder/opslag fra turneringsledelsen omkring evt. ændringer!

Turneringen afvikles i samarbejde med:

Dansk Disc Golf Union, DGI Nordsjælland, Eghjorten Disc Golf Klub, Karlebo Frisbee-Golf Klub og Latitude 64 Danmark!

Andre spændende arrangementer

Vi har desværre ingen aktuelle arrangementer at tilbyde dig lige nu.

Hvis du vil have information om arrangementer i støbeskeen, så kontakt dit lokale DGI-kontor.