Træneruddannelse 2 - Riffel | Randers Skyttekreds

Hvornår
19. nov kl. 09:00 - 3. dec 2022 kl. 16:00
Hvor
Randers Skyttekreds, Kærgade 117C, 8940 Randers SV, Danmark
Hvem
Trænere, 16 - 99 år, letøvede, øvede

Nummer
2022 09 74 3008

Drømmer du om, at udvikle dig selv som træner og få mere viden om skydestillinger, skydeteknik og træning af skytter?

Træner 2 uddannelsen er til dig, der skal instruere skytter i at indtage liggende, stående og knælende skydestilling samt planlægge og afholde holdtræning. Du vil på uddannelsen lære om holdtræning, træningsplanlægning, stående,- liggende-, og knælende skydestilling. Herunder stillingsopbygning, stillingsindtagelse, indre- og ydre stilling.

Uddannelsen veksler mellem teori, diskussion og småøvelser samt tørtræningsøvelser. Som træner er du med til at udvikle skytter, der gerne vil lidt mere med deres skydning og give dem nogle gode oplevelser på banen, hvilket er med til at fastholde deres interesse for skydning.

1. kursusdag: 19. november kl. 9-16 
2. kursusdag: 3. december kl. 9-16

Der vil være fuld forplejning under hele kurset.

Underviser: Erik Brix Laursen

 

Praktiske oplysninger

  • Målgruppe: Trænere, der har taget Træner 1 og vil arbejde mere med holdtræning og stillingsskytter
  • Forberedelse: Der vil blive udsendt forberedelsesopgaver forud for uddannelsens start.
  • Medbring: Riffel, skydeudstyr til de 3 skydestillinger og tøj til bevægelse. Bøgerne: "Riffelskydning gør det simpelt" og "Skydesportens Aldersrelaterede Træningskoncept"

Kurset er gratis for DGI Østjyllands skytter.

OBS, vi forbeholder os ret til at aflyse kurset med kort varsel, såfremt det er nødvendigt pga. for få tilmeldinger eller andre akut opståede udfordringer.

 

Træner 2 er opdelt i 4 moduler og dækker i alt 14 timer, fordelt således:

  • Modul 1: Holdtræning, trænerroller, planlægning og gennemførelse af holdtræning, årsplan, træningsdagbog
  • Modul 2: Stående skydestilling - stillingsopbygning og -indtagelse, skuduret, den indre og ydre stilling, procestræning
  • Modul 3: Liggende skydestilling - stillingsopbygning og -indtagelse, skuduret, den indre og ydre stilling, procestræning
  • Modul 4: Knælende skydestilling - stillingsopbygning og -indtagelse, skuduret, den indre og ydre stilling, procestræning.

De 4 moduler afvikles over 2 kursusdage. 
Uddannelsen bygger videre på teknikker og viden opnået i Træner 1 og veksler mellem teori, diskussion og øvelser samt tørtræningsøvelser. 
  
Formål
Formålet med Træner 2 uddannelsen er at give kursisterne viden og værktøjer til at instruere skytter i indtagelse af de 3 skydestillinger samt at kunne planlægge og gennemføre holdtræning for stillingsskytter.
 
  
Målgruppe
Trænere for riffelskytter, der har gennemgået Træner 1 uddannelsen, og som vil arbejde med holdtræning af stillingsskytter.

Erik Brix Laursen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer