DGI Østjyllands Nytårsstævne 2022 - Agility

Hvornår
26. feb 2022 kl. 08:00 til 16:00
Hvor
Indog Elite Center, Læsøvej 6B, 8800 Viborg, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
2022 17 03 4002

Kom til nytårsstævne i Viborg - HENT HELE INVITATIONEN HER! 
 
Agility og Spring
 
 
Orientering kl. 08.00. 
 
Der løbes 2 gange på hver bane, hvor bedste løb tæller, i følgende klasser:
 
 
Begynder svarer til let klasse 1 (DKK-DCH) 
Hunden er mindst 18 måneder, og hund eller fører er uerfarne. Vi opfordrer til at tilmelde i begynder, hvis hunden endnu ikke har deltaget i officielle stævner (DCH/DKK).
 
 
Let øvet svarer til klasse 1 (DKK-DCH) 
Hunden er mindst 18 måneder, og hund eller fører er lidt erfarne. Vi opfordrer til at tilmelde i let øvet, hvis hunden har startet sit første officielle stævne (DCH/DKK).
 
 
Øvet svarer til let åbenklasse (DKK-DCH) 
Hunden er mindst 18 måneder, og hund og fører er erfarne. Vi opfordrer til at tilmelde i øvet, når hunden har opnået et par oprykningspinde i klasse 1 til officielle stævner (DCH/DKK).
 
 
Senior løber let øvet bane

Hunden er fyldt 7 år og kan vælge at starte som senior. 
 
Der præmieres i både spring og agility. 
 
Max. 75 deltagere 
 
Der modtages ikke eftertilmeldinger. 
 
 
Vi mangler hjælpere på agilitybanen

Hvis du vil tage en tørn som dommersekretær, elektronisk og manuel tidtager, indkalder eller banebygger, måske blot i en enkelt klasse, så send en mail til Linda på knudsenmail4@gmail.com

Stævneudvalget takker på forhånd mange gange for jeres hjælp.

Stævneleder 
 
Linda Knudsen, mail: knudsenmail4@gmail.com 
 
Klasser

Begynder, let øvet, øvet og senior

Stævneledelsen forbeholder sig ret til at flytte en hund til anden klasse, hvis det skønnes at den er tilmeldt i forkert klasse.

Seniorhunde Husk også at tilmelde senior hundene som: lille – mellem eller stor. Seniorhundene præmieres separat.

Størrelse

Lille hund må måle op til 34,99 cm i skulderhøjde - springhøjden er 20-25 cm.

Mellem hund må måle fra 35,00 til og med 42,99 cm i skulderhøjde - springhøjden er 30-40 cm.

Stor hund må måle fra 43,00 cm i skulderhøjde - springhøjden er 40-60 cm.

Løbske tæver

Det er tilladt at stille op med løbske tæver, såfremt det meldes til arrangør senest på dagen. Løbske tæver skal bære en rød sløjfe i snoren og løbetidsbukser i hallen.

Præmiering

Der gives medaljer som følger:

1-3 deltagere = 1 præmie

4-6 deltagere = 2 præmier

over 6 deltagere = 3 præmier

 
Oplysninger om hallen i Viborg

Der er intet cafeteria, men der kan købes kaffe/te, sodavand og kage. OG der vil være mulighed for at bestille sandwich fra Sunset-Boulevard. Alt fortæring foregår i kantinen, ikke i hallen.

Der skal medbringes indendørs sko, da der skal skiftes sko når man går ud og ind af hallen. Brug af fodboldstøvler er ikke tilladt.

Løbske tæver skal bære løbetidsbukser i hallen.

Der vil ikke være mulighed for at opvarme hunde i hallen, det skal foregå udendørs.

Øvrige regler orienteres om på dagen.

Rally og agility foregår i samme hal.

Det forventes, at alle deltagere kan fremvise et gyldigt coronapas, alternativt en max. 24 timer gammel negativ coronatest på anmodning. Har du symptomer bedes du blive hjemme. Alle gældende coronarestriktioner vil blive efterlevet.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer