Kursus i Archers-reflex og pletskræk - TAB metoden

Hvornår
6. feb 2023 kl. 18:00 til 22:00
Hvor
Roskilde Bueskytteklub indendørs skydebaner, Thomas Nielsensvej 8, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 15 år, begynder, letøvede, øvede
Trænere, fra 15 år, begynder, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2023 17 69 3002

Kurset kræver nysgerrighed på sin skydning, og ikke mindst villighed til at lægge en del arbejde i skydningen efterfølgende.

Næsten alle bueskytter kommer til at indarbejde reflekser og bevægelser, der modarbejder det gode kontrollerede skud. Disse reflekser som ofte omtales som pletskræk, targetpanic eller archers-reflex, ligger kodet ind i vores reflekssystem. Det er vanskeligt at afkode disse reflekser og giver mange bueskytter store problemer med at afvikle slippet fornuftigt.

Teorien om hvordan hjernen optimerer reflekser og visuelle input bliver til triggermekanismer gennemgås. Vi ser på hvordan man kan afkode og overrule disse reflekser. Det er et langsommeligt og spændende arbejde at få indblik i ens eget reflekssystem. Men det er muligt, med en del træning, at skabe de gode stabile skudsekvenser igen.

Metoden kan også bruges som forebyggelse mod at indarbejde forkerte reflekser.

Kurset henvender sig til de skytter og trænere der allerede har indarbejdet reflekser, som f.eks. at man at slipper pilen for tidligt, at man ikke kommer op i ankerpunktet, forkerte bevægelser i slippet, man oplever ikke at have kontrol over slippet etc.

Niveau: Letøvede og øvede skytter samt trænere

Alder: Fra 15 år

Medbring: Eget udstyr behøves ikke

Underviser: Jes Lysgaard, PD psyk, coach, hypnoseterapeut, forfatter til flere bøger om bueskydning og 7 gange landsholdsbueskytte.

Jes Lysgaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer