Temamøde om Aalborg MTB Marathon

Hvornår
12. aug 2019 kl. 16:30 til 18:30
Hvor
Nordkraft Aalborg, Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
2019 01 99 8003

Temamøde om Aalborg MTB Marathon

”Man skal forandre for at bevare”, siger man.

Vi vil gerne bevare Aalborg MTB Marathon som et fyrtårn for alle MTB-events i Danmark. For at kunne det, skal løbet udvikles med udgangspunkt i input fra alle jer der hvert år ser frem til at deltage i løbet. Vi vil derfor  gerne have nye input, ideer, vinkler, initiativer, som kan bidrage til at Aalborg MTB Marathon bliver den fedeste MTB event i Danmark.

Vi har som arrangører langt fra alle de gode ideer – derfor vil vi gerne invitere bredt til en god snak om udviklingsmulighederne for Aalborg MTB Marathon i fremtiden.

Vi er interesseret i at høre om ideer inden for stort set alt, der vedrører arrangementet, fx:

  • Er start/mål ved Nordkraft det rigtige start/mål-sted?
  • Er terminen omkring 1. maj overhovedet den rigtige?
  • Skal distancerne sammensættes på en ny måde?
  • Kan man køre rundstrækninger?
  • Er der flere målgrupper, som kan deltage i Aalborg MTB Marathon?

Mødet afholdes i Nordkraft Aalborg mandag 12. august 16.30-18.30. Fra kl. 16 er der kaffe/kage og øl/vand.

Vi opfordrer alle til at melde sig til mødet. Både tidligere deltagere (uanset distance), unge som ældre, erfarne og nye MTB-ryttere.

Vi vil også meget gerne have personer med, som ikke tidligere har deltaget i Aalborg MTB Marathon. Så kender du nogen, der fx kører MTB i Nordjylland, men som har valgt ikke at deltagere Aalborg MTB Marathon, må du meget gerne prikke dem på skulderen.

Hvis du repræsenterer en forening eller en anden form for MTB-fællesskab, som har gode ideer, eller som måske kunne tænke sig en rolle i fremtidens Aalborg MTB Marathon, så tøv endelig ikke med at melde dig til mødet eller tage kontakt til os på anden vis.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på mødet, er du også meget velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

Der er kun 30 pladser, så skynd dig at melde dig til, så du kan give dit bidrag til et nyt og spændende Aalborg MTB Marathon.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer