Springcamp på Vedersø 3 - 7 klasse
Spring
I uge 42 åbner vi dørene på vid gab i springcenteret. Går du i 3. - 7. klasse og har lyst til at have verdens fedeste oplevelse i din ferie, skal du prøve vores springcamp af. Vi ruller det helt store setup ud - og du kan få lov at øve flikflak på Airtracken, udspring i graven fra trampolinerne - eller få bungy-selen på, og se hvor tæt du kan komme på loftet - og hvor mange udstrakte saltoer du kan lave på vejen ned igen!
Springcampen er fyldt op med hjælpende hænder, så der er gang i mere eller mindre hele springceneret på samme tid. Samtidig har vi knivskarpe instruktører fra øverste skuffe, som kan give de helt rigtige fifs til, hvordan du bliver endnu dygtigere!
Campen er - som alle vores andre camps på Vedersø - for ALLE niveauer! Det handler ikke om, hvor god du er - det kan vi hjælpe dig med at blive! Det handler til gengæld om, at du har lyst til at gå all in på spring i et par dage - og få det bedste ud af en camp, hvor sjov, nye tricks og nye bekendtskaber er i centrum!
Det praktiske:
Pris 799 kr. inkl. T-shirt, forplejning og overnatning
Aldersgruppen 3- 7. klasse
Spørgsmål om campen? Skriv til Afdelingsleder John Furbo på Vedersø Idrætsefterskole: jof@vie.dk