Det er det, de unge vil ha'

Kend den gyldne firkant, som tiltrækker og fastholder de travle teens til idræt i foreningen.

En ny undersøgelse fra Holbæk viser 4 afgørende faktorer for unges lyst og mod på at gå til idræt i en hverdag, hvor meget andet fylder deres kalender. Foto: Palle Skov

Tag to dele fællesskab. Bland det med en teskefuld opbakning, et godt skvæt personlig udvikling og smag så til med en oprigtig portion engagement. Klumper det lidt for dig? Så er du ikke den eneste. De unge falder langsomt, men sikkert fra idrætten. Så hvad vil de egentlig have?

"Der findes ingen opskrift på succes, når idrætsforeningerne skal fange og fastholde de unge. Men der er en række forhold, som har vist sig at være afgørende for, at unge synes, et idrætstilbud er attraktivt," siger Zakarias Engell, videnskabelig assistent ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Han har sammen med professor og centerleder for CISC, Bjarne Ibsen, stillet skarpt på de foreninger i Holbæk Kommune, som er lykkedes med at skabe medlemsfremgang blandt unge. Og der er fællestræk, når de unge sætter ord på, hvorfor de møder op:

"De unge vil have gode fællesskaber, meningsfulde aktiviteter, engagerede trænere og en god foreningsramme. Der er altså mange faktorer, der er væsentlige, men man vil finde eksempler på succesfulde unge-hold, hvor en eller flere af faktorerne er til stede i mindre grad. Dem, der lykkes med det, har fundet balancen mellem forholdene."

Ilustration den gyldne firkant.png

Unge i udvikling

Det sociale skal dyrkes og styrkes, hvis de unge skal blive hængende. Idrætten er en god arena til at møde nye unge i og dermed udvide bekendtskabskredsen, som er en naturlig del af overgangen fra barn til voksen. 

"De ønsker, at idrætten skal være et sted, hvor de kan være aktive med andre unge, som de får nogle positive relationer med. Måske lærer de nogle nye at kende fra nabokommunen?"

Men det er også vigtigt for fællesskabsfølelsen, at de er sammen om en aktivitet, som er meningsfuld for dem og at de er committede til at udvikle sig og levere en indsats for holdet.

"Det er meningsfuldt, hvis den unge oplever at udvikle sig. I nogle foreninger vil de unge gerne mødes med en seriøsitet og forventning om, at de lægger energi i det. Men aldrig på bekostning af det gode fællesskab på holdet. Foreningen skal balancere dem, som både vil det sociale og det idrætsfaglige," siger Zakarias Engell.

Autenti-hvad-for-noget?

Bannerførerne for det gode fællesskab er instruktører og trænere. Nogen arrangerer weekendtræning, julehygge eller starter træningen med en leg. Men det er mindst lige så vigtigt, at instruktøren er tilstede og viser, at han kerer sig om den enkeltes udvikling:

"Det opleves meningsfuldt, når instruktøren vil de unge det bedste. De instruktører, som brænder igennem, fastholder de unge. Og hvad skal der til for at brænde igennem? Svaret er autencitet! For nogen er det også meningsfuldt, hvis den unge oplever at udvikle sig. Der må gerne være seriøsitet og en forventning om udvikling og at de unge lægger energi i træningen."

Det gjorde sig eksempelvis gældende i bokseklubben i Holbæk, hvor de har nogle seriøse udøvere. Her er det afgørende for de unge, at deres forventninger til træningen stemmer overens med instruktørens indsats.

Den autentiske træner er ham eller hende, der formår at avle udvikling både fagligt og personligt hos udøveren, og reflekterer over egen rolle. I nogle tilfælde kan det også være en, der selv er ung: 

"Der er unge instruktører, som virkelig brænder igennem. De er rollemodeller eller unge-voksne, som eksempelvis de unge gymnaster virkelig så op til. Det betød meget for gymnasterne i den forening. Instruktørerne var gode til at facilitere et meningsfuldt fællesskab – de vidste, hvor vigtigt det var, at der var fokus på det sociale."

Balancer unges medskaberkraft

Opdateret udstyr, gode faciliteter og træningstider betyder meget for de unges motivation. Det signalerer nemlig, at foreningen vil de unge. I Holbæk havde en forening gjort kontakten synlig ved at give holdet en kontaktperson.

"Med en kontaktperson til bestyrelsen kan man søge hjælp til det praktiske. Det giver en tryghed at føle, at bestyrelsen understøtter aktiviteterne. Og det giver instruktørerne tid og mulighed for at bruge deres tid på det, de er gode til, nemlig de unge og træningen."

En stærk foreningsramme kan også være mindre synlig, men mindst lige så mærkbar. Som i den flerstrengede fodboldklub i Holbæk, hvor en gruppe 18-årige drenge selv etablerede et hold.

"Udøverne var så modne, at de selv forventningsafstemte, var medskabende på aktiviteter og driften af holdet. Det var meningsfuldt for dem. Foreningen trak sig ikke. De stod bag dem og gav dem opbakning og det var en fin balance for lige præcis de her drenge," siger Zakarias Engell.

-Rapporten, som artiklens kilde refererer til hedder: Foreningsudvikling i Holbæk Kommune – Succesfulde idrætsforeninger med voksende tilslutning af unge (2020), SDU.