Dit indre univers er et dårligt match mod andres ydre

Vores indre kritiker er en dårlig vurderingsmand, når vi måler os op imod andres ydre.

”Vi har en tendens til at glorificere det, andre gør. Når vi ser, hvad de gør på skyde-  eller håndboldbanen, så tænker vi ”nej, hvor er de fantastiske!” Selv om de måske bare var en lille smule heldige,” siger Henrik Hjarsbæk, mental træner og sportspsykologisk konsulent i HH Mentality.

Tænk for eksempel på opvarmningen før en kamp. Du kan mærke din egen nervøsitet og usikkerhed og betragter modstanderen på den anden banehalvdel. Du vurderer deres fysik, bevægelse og kropssprog, dvs. deres ydre fremtræden.

Det, der sker i en sammenligningssituation, er at du på den ene side kan mærke, at du har ondt i maven, du kan ikke slappe af og tænker, at du er nok ikke klar. Du kan simpelthen mærke, at det ikke føles rigtigt! På den anden side ser du din modstander, som ser både klar, fysisk stærk og hurtig ud.  

”Det er et meget dårligt sammenligningsgrundlag at sammenligne dit eget indre med noget ydre fra et andet menneske. Derfor vil man altid tabe,” siger Henrik Hjarsbæk.

Løsningen er at nuancere vurderingsgrundlaget.

”Det viser sig, at alle har det svært, inden de skal præstere – også i skolen og på arbejde. Andre har det uden tvivl på samme måde som jeg. Derfor behøver jeg ikke grave mig ned i et hul.”

I stedet lyder Henrik Hjarsbæk opfordring: "Brug en rationel tilgang, og sig ”okay, vi har det nok på samme måde.”

En lille smule pokerfjæs

Undervejs i kampen kan du kan gøre det ekstra svært for dig selv ved at tydeligt at vise, når du er frustreret over din egen præstation.

”Man har set tennis- og badmintonspillere kaste med ketsjeren og råbe, når de er  frustrerede over, at deres spil ikke kører. Men når du udadreagerer og kaster med ketsjeren, så får dine modstandere endnu større styrke og tro på at de kan vinde kampen,” siger Henrik Hjarsbæk og understreger:

”Der er en grad af pokerfjæs i det her, selv om du er nervøs før en præstation.”