Far ka'os
Få far og barn ind i foreningen med sjove aktiviteter – og lad dem så selv sætte retningen for fællesskabet. Sådan lyder rådet fra mandeforsker.
Ka’ selv og vil selv – er ord, der kendetegner en sund og rask 2-årig. Men sætningen beskriver lige så vel en ny generation af fædre, der nu skal mere på barsel end de foregående. 1. august 2022 fik fædre 11 ugers øremærket barsel plus 26 uger, som forældrene kan dele imellem sig.
Det stigende antal fædre på barsel udfordrer samtidig de tilbud, vi i generationer har haft linet op til mødre: Mødregruppe, efterfødselstræning og amme-biograf. Og selvom fædrene både kan og vil indtage rollen, som den moderne, deltagende far, så er der behov for nye, anderledes tilbud, siger lektor i mandeforskning på Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke:
7 ud af 10 mænd
... i alderen 18-40 år vil tage den ekstra øremærkede barsel.
- Kilde: Forum for Mænds Sundhed og Egmont Fonden.
"Der er bestemt brug for tilbud, men konteksten og aktiviteterne har stor betydning for, om mændene vil deltage. For nogen mænd vil det stadig være angstprovokerende at dvæle for meget ved faderskabet og her kan det være godt at mødes om et fælles tredje, en aktivitet."
Tilbuddet skal ifølge forskeren gøres kønssensitivt med fokus på mande-interesser. Det pædagogiske skal nedtones og autonomien fremhæves.
"Vi ved, at noget af det, der har betydning, er, når mænd selv kan organisere aktiviteten og komme med input, så det hele ikke handler om, at vi skal sidde og dvæle ved vores nye rolle. Noget løs struktur og selvorganisering er tiltalende for manden. Og så skal man vægte et kammeratskab."
Mor prikker til far
Det engagerende fadderskab er ifølge forskeren kommet for at blive. Den nye barselslov har sat nye rammer for fremtiden, men det har ikke været manglende lyst, der har holdt de danske fædre fra at tage en længere barsel. Vi har ganske enkelt bare haltet bagefter mange nordiske lande i forhold til lovgivningen. De nye regler rydder en række personlige og karrieremæssige dilemmaer af bordet og gør valget enklere.
Men bare fordi vi de senere år og ikke mindst fremover vil se fædrene komme mere på banen, betyder det ikke, at de også samles i grupper, ligesom mødre har haft tradition for. Kenneth Reinicke har studeret førstegangsforældre og her viste sig et klart mønster:
"Nogle af mændene ville aldrig være mødt op, hvis de ikke havde haft partneren med. Partneren tog initiativet. Man må derfor ikke undervurdere de store faldgruber, hvis man vil samle fædre og her kan rekrutteringsprocessen være særligt svær."
Giv tid og plads til far
Ligesom den 2-årige, der føler, at han kan og vil det hele selv, så skal nogle fædre også hjælpes lidt på vej ind i fællesskaberne. Her spiller adressen på familiens postkasse en rolle:
"For nogle mænd vil det være naturligt med det engagerende, mere nærværende fadderskab, men det kommer igen an på sociale klasser. Jo mere storby og mere socialistisk man er, desto mere tilbøjelig vil man være til at tage det nærværende fadderskab til sig," siger Kenneth Reinicke.
Omvendt vil der være steder og faggrupper, hvor manden vil have sværere ved at stå ved sin lyst til at dyrke faderskabet. Derfor er det også vigtigt, at det tilbud, en idrætsforening former til en fædregruppe tager udgangspunkt i, hvad gruppen ønsker:
"Et godt eksempel er konceptet Fars legestue, som kører flere steder i landet. Man mødes om leg med børnene i en gymnastiksal, ofte har der så været en sundhedsplejerske tilstede, men hun skal ikke kaste sig over mændene, men man kan henvende sig, hvis man har noget," siger Kenneth Reinicke.