Lars Christiansen: Det er fedt at være frivillig

Lars Christiansen vil gerne råbe danskerne op! Han er den landsholdsspiller, der har spillet flest kampe og scoret flest landsholdmål nogensinde.

Men han giver også en hånd med i sin lokale idrætsforening, og faktisk blev han frivillig træner på samme måde som så mange andre danske forældre. Han og konen Christina Roslyng startede nemlig, da sønnens håndboldhold manglede en træner. De to højt profilerede håndboldnavne kunne være træner næsten hvor som helst, men valgte den lokale klub.

”Vi besluttede at gøre det til et fælles projekt. Jeg har selv dyrket håndbold hele livet, så jeg vil gerne give Frederik og drengene omkring ham samme mulighed,” siger Lars Christiansen, og fortæller, at han nu er i gang med sin anden sæson som træner for U10 og U12 håndbold-drengene i Klakring IF.

Vil du være frivillig ligesom Lars Christiansen? Giv dit "Ja" her.

Mere end håndbold

Den tidligere landsholdsspiller vil især gerne give noget af det videre, han selv fik som dreng.

”Hallen var som min egen stue. Min onkel trænede os, og det var vigtigt for ham, at vi havde det rigtig sjovt. Det har præget mig. Jeg er blevet meget social,” siger han og fortæller, hvad han gør for at videregive de oplevelser.

Det at have sin daglige gang i hallen og at være med til at præge de unge. Det er en gave og rigtig fedt. Jeg har fået et fantastisk forhold til de unge.

Lars Christiansen

Han har taget U10 og U12 drengene med ud for at se håndboldkampe. De har været til stævner og på weekendture. Og begge hold har været med nede for at se den klub i Flensborg, hvor han selv spillede professionelt i mange år 

”Jeg synes, det er fedt med sådan nogle oplevelser. Jeg kan stadig huske første gang, vi var afsted til stævne uden forældre. Vi havde tre dage, hvor vi boede sammen i et klasselokale. Vi spiste sammen, hyggede og tog på diskotek. Det står som noget helt specielt, fordi jeg også selv prøvede det, da jeg var barn,” siger han.

Man får noget igen

Lars Christiansen er ikke typen, der gør noget halvt. Derfor bruger han mange timer på træningen hver uge. Plus kampe. Men det gør ikke noget, for han får så meget igen, selvom det ikke altid er nemt at være forælder og træner for sin egen søn.

”Vi har lavet nogle regler hjemmefra. Når vi er til træning og kamp, så er jeg træner, og jeg taler til Frederik på samme måde som til de andre. Uden for banen er jeg så forælder igen,” siger han og fortsætter:

”Det at have sin daglige gang i hallen og at være med til at præge de unge. Det er en gave og rigtig fedt. Jeg har fået et fantastisk forhold til de unge. Man connecter helt specielt med dem, når man er træner. Det kunne være fedt, hvis de om 30 år sagde, at Lars gjorde en masse ud af, at vi fik nogle fede oplevelser. Det ville være et kæmpe skulderklap. Et tegn på, at det er lykkedes.”