Morten Bruun: Anerkend at idræt kommer i fjerde række

Idræt for en teenager er i bedste fald fjerdeprioritet efter skole, arbejde og kæreste. Det er vi nødt til at anerkende, mener Morten Bruun, der udfordrer foreningers tilgang til at håndtere og træne teenagere.

Der er ikke plads til alle på eliteplan, men der er plads til alle et eller andet sted på breddeplan, og det er foreningernes opgave at sørge for det, mener Morten Bruun. Foto: Bent Nielsen

Er din forening lykkedes med at lave et tilbud, som er skræddersyet til de unge eller står du i virkeligheden med et tilbud, som du forventer, at de unge tilretter sig. Så kan du ifølge fodboldekspert Morten Bruun komme til at vente længe.

Læs også: Fodbold skal være dit frirum

”Som idrætsklub skal du spørge dig selv, om dit tilbud er skræddersyet de unge eller om vi i virkeligheden forventer, at de unge tilretter sig. Min pointe og erfaring er, at det gør de ikke. Unge i dag tilpasser sig ikke, som de gjorde for 20-30 år siden. I stedet fravælger de det, hvis det ikke passer ind, og derfor skal man kigge indad, når der er frafald,” siger Morten Bruun.

Med en model, der hedder ”Målrettet mangel på målrettethed” udfordrer Morten Bruun breddeidrættens evne til at tiltrække unge og teenagere. En model han selv er med til at praktisere som fodboldtræner i fodboldklubben IF Lyseng med så stor succes, at de ikke blot har fastholdt teenagemedlemmerne men også øget antallet.

Nytter ikke noget at stå med armene over kors

Modellen handler ganske enkelt om, at vi skal slappe af og sænke ambitionerne på de unges vegne, at vi skal anerkende, hvor de unge er anno 2017, og hvad idrætsklubber er i konkurrence med, når de forsøger at gøre krav på de unges hårdt pressede tid. Modellen stammer fra en fodboldklub, men tankegangen er i al sin væsentlighed relevant for alle, der arbejder med breddeidræt.

Og så nytter det ikke noget at ryste på hovedet over ungdommen, mens du fortvivlet drømmer dig tilbage til gamle dage.

Hvis vi lægger armene over kors og siger, at ungdommen i dag ikke har de samme egenskaber, som vi havde i forhold til pligt og ansvar, ender det med, at vi oplever, at der ikke kommer nogen til træning

Morten Bruun

Idræt er fritidstilbud og skal ikke være endnu en pligt

I IF Lyseng målretter de træningen efter, at det er breddespillere. Og hvis de enkelt gang eller to hellere vil spille computer eller til en gymnasiefest, så skal de da gøre det. Bare de betaler kontingent. Så må de selv vælge, om de kommer så få gange, at det koster mange penge per gang at gå til fodbold eller om de kommer ofte. Det bestemmer de unge selv, og hvorfor så det? Jo, på grund af den simple årsag, at idræt i bedste fald kommer i fjerde række for den typiske breddeidrætsudøver.

”Vi er nødt til at anerkende, at unge anno 2017 er anderledes, end vi var dengang. Jeg kunne ikke drømme om, da jeg var 12-13 år, ikke at tage til fodboldtræning. Jeg tager engang imellem mig selv i at blive irriteret over, at nogle ikke møder frem til træning, men så minder jeg mig selv om, hvad det handler om.”

Fakta om Morten Bruun

  • Tidligere professionel fodboldspiller
  • 424 førsteholdskampe og 35 mål for Silkeborg IF
  • Dansk mesterskab i 1994 med Silkeborg IF
  • 11 landskampe
  • EM-guld i Sverige i ’92
  • Uddannet journalist
  • Kommenterer i dag fodbold som ekspert hos Discovery Networks Danmark

”Og det er, at idræt for langt størstedelen er et fritidstilbud. Og når vi snakker teenagere, kan jeg pege på flere ting, de skal til, som ikke er tilbud. Der er skole, arbejde og måske også en kæreste, de skal leve op til, og så kan det ikke nytte noget, at vi skaber et tredje eller fjerde større område, som også er en pligt,” siger Morten Bruun.

Sæt rammerne som træner og efterlev dem

Morten Bruun har holdt oplæg om ”målrettet mangel på målrettethed” i flere år, og han gentager det gerne på opfordring, og det sker forbløffende tit. Opråbet er således ikke nyt, og den tidligere professionelle fodboldspiller gør en dyd ud af at understrege, at han ikke præsenterer en model, der er direkte overførbar til alle andre idrætsforeninger, men at han alene fortæller om, hvad der fungerede i IF Lyseng.

”Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det i en eller anden tilrettet form ikke skulle fungere alle mulige andre steder, fordi de drenge jeg trænede var jo ganske almindelige. Det er en model, hvor jo større teenagerne blev, jo flere kom der til. Og det tror jeg mange klubber af enhver art oplever det modsatte af. Det må jo være interessant,” siger Morten Bruun.

Kort fortalt handler det derfor om at udstikke nogle rammer, hvor du tager den med ro på de unges vegne og lader være med at tilrettelægge træningen efter den ofte meget lille procentdel, der træner på eliteplan. Dernæst skal du som træner eller leder selv efterleve rammerne, og ikke bebrejde udøverne, at de ikke kommer til træning, hvis du selv har åbnet for muligheden for at lade være.

Der er plads til alle på breddeplan

”Vi har en tendens til at målrette alt for meget til ære for den lille procentdel, som dyrker idræt på eliteplan. Jeg tror ikke, det er afgørende for børn og unge at blive bedre til noget, som de, forstå mig ret, ikke er særlig gode til. Når de bliver teenagere, har de selv gennemskuet, at kun en forsvindende del af dem bliver professionelle, og så er det vores opgave som idrætsledere at sørge for, at der stadigvæk er en plads til dem, og at idrætslivet stadig er attraktivt.”

Og det er humlen i ”målrettet mangel på målrettethed”. Nemlig at det er trænerne og ledernes ansvar at sørge for, at det ikke bliver skubbet ned over hovedet på bredden, at det betyder alverden, hvis du som breddeudøver ikke konstant er målrettet. For den meget lille procentdel, der slår igennem på eliteplan, skal tilgangen være en anden.

”Der er ikke plads til alle på eliteplan, men der er plads til alle et eller andet sted på breddeplan, og det er vores opgave at sørge for det,” siger Morten Bruun.