Når far er en rigtig klovn
I en manege fyldt med bolde og blemåse mødes fædre om at skabe stjernestunder og til en snak om det, der kan være både smukt og svært i faderskabet.
Daniel Walsh har en drøm. Drømmen er bygget af lige dele alvor og sjov. Den voksede nemlig ud af en seriøs omgang ondt i livet, men er pakket ind i et lige så stort ønske om at turde være fjollet, åben og at ville vokse i rollen som far:
"Jeg synes, cirkusuniverset kan lære os fædre meget om kropslighed i forbindelse med vores børn. Og så er cirkus en fantastisk anledning til at lære og vise vores børn, at man skal øve sig her i livet. Vi bruger cirkusreferencen i mange situationer i min familie," siger Daniel Walsh.
Han er far til tre drenge og cirkusdirektør i Cirkus BØF. BØF er en sammentrækning af ordene børn og far, for tilbuddene er henvendt til netop dem. Med udgangspunkt i artisteri får far en stjernestund med sit barn, samtidig med at han bliver en del af et fællesskab af fædre:
"Jeg synes, det er fantastisk at se, hvor mange forskellige måder, man kan være far på. Her tror jeg, vi kan lære af hinanden blot ved at være i lokale sammen. Og så håber jeg, at fællesskabet kan skabe et grundlag for nogle snakke, som kan være svære at tage, men som vi fædre også har brug for," siger Daniel Walsh.
Det er ikke nemt at få voksenvenner, men det tror jeg, at mange har brug for
Daniel Walsh, cirkusdirektør i Cirkus BØF
Ud af mørket og ind i manegen
Da Daniel Walsh sad på bryggersgulvet med sin søn i armene, der var kommende flyvende ud til ham med navlestrengen om halsen, blev han bange for at miste sin søn. Så bange, at følelsen ikke rigtig forlod hans krop igen, da faren var drevet over og søn og mor klarede den. Men der var ingen hjælp til en far med en fødselsdepression. Og han havde ikke lyst til at tale med en psykolog.
"Jeg ville ønske, at jeg havde haft nogen at snakke med om mine følelser dengang. Nogen som måske kendte til lignende eller et rum, hvor det var okay at have det, som jeg havde det," siger Daniels Walsh.
Han har selv erfaringer fra cirkusmiljøet og har altid været fascineret af den måde, cirkusartister bruger og er i deres krop. Derfor arrangerer han i dag cirkusforløb for far og barn i tre byer i samarbejde med oplysningsforbund og lokale cirkus.
"Jeg tror, det kan være sundt for børn at se, at far helt bogstaveligt talt kan være en klovn nogle gange. Og så kræver det nærvær og øvelse at blive god til at lave cirkus. Så vi øver os! Og da min søn på fire ved sidste forestilling fik flækket en mursten på maven, var han så stolt," siger Daniel Walsh.
Få dig en voksenven
Kennedy er mangeårig cirkusartist og står i spidsen for det nyopstartede hold for 0-2-årige i Aarhus, som lægger hårdt ud med en omgang bolde og tørklæder. Både Carl på 1 år og far Frederik Krat deltager kortvarigt, inden Carl stikker af over mod det spændende reb til linedanseren.
"Jeg vil gerne have noget tid med min søn, som er afslappet og legende og mindre svømmehals-agtigt. Jeg synes allerede, at cirkusrummet er et fedt rum at være i sammen med Carl," siger Frederik Krat.
De fire fædre og tilhørende etårige artister: Carl, Hans, Osvald og Elisabeth er lykkeligt uvidende om, at cirkusdirektøren har andre planer med netop fædrene, end bare at træne deres boldøjet. De vil henover sæsonen blive inviteret til far-arrangementer på tværs af de andre cirkushold.
"Jeg håber, at vi ved at samles om et oplæg eller madlavning kan skabe et rum, hvor vi kan udveksle nogle ting, som ellers ikke lige bliver sagt. Vi kan sige højt, når hverken konen eller børnene hører efter, når vi halter bagefter på søvn eller bare føler os utilstrækkelige. Det er ikke nemt at få voksenvenner, men det tror jeg, at mange har brug for. Ikke mindst i forbindelse med, at vi bliver forældre," siger Daniel Walsh.
