Sådan undgår du at trackingen tager overhånd

Mange tracker deres fysiske aktivitet, hvad enten det foregår i løbesko, på cyklen eller noget helt tredje.

Nogle tracker, fordi de gerne vil opnå et bestemt mål, mens andre blot synes, det er spændende at følge med i tallene. Tracking har mange gode og motiverende effekter. Men desværre er der også en bagside.

I nogle tilfælde tager trackingen overhånd. Det sker, når tallene bliver til et mål i sig selv, så det ikke længere er den fysiske aktivitet, som er det vigtigste.

Det er ikke nødvendigvis et problem, men det kan det blive, hvis målet kommer til at stå i vejen for andre vigtigere ting såsom arbejde, parforhold og børn, mener Henriette Langstrup, som er psykolog i sundhedsvidenskab.

”Det bliver til en negativ afhængighed, når noget, der skulle være et middel, bliver til et mål i sig selv og står i vejen for andre vigtigere mål. Så kan det være en negativ eller ligefrem sygelig afhængighed,” siger hun.

Når du ikke kan påvirke tallene

Generelt kan selvmåling og data føre til flere bekymringer, hvis dataene for eksempel giver dig indblik i noget, som er problematisk, og som du ellers ikke var vidende om. Dataene kan også være uigennemsigtige, så du ikke forstår, hvad de betyder, eller hvad de referer til.

Disse bekymringer kan føre til frustrationer, hvis du indsamler data om ting, som du ikke kan påvirke, eller hvis du ikke kan påvirke dem, som du forventede, at du kunne. Det kan være oplevelsen af ikke at tabe sig, selvom du dyrker motion.

"Det kan skabe frustrationer og en følelse af magtesløshed. Du troede, der var grundlag for at handle, men så kunne du alligevel ikke påvirke tallene," forklarer Henriette Langstrup.

Frustrationen kan også hænge sammen med, at du synes, du gør det rigtige, men at dataene ikke viser det.

10.000 skridt eller hvad?

Flere af tracking-teknologierne indeholder også normative forventninger, som kan føre til følelser som ængstelse og skam. For eksempel når du ikke når de daglige 10.000 skridt, selvom du går med en skridttæller.

Henriette Langstrups anbefaling er, at vi er kritiske og reflekterede over, hvor forventningerne og vurderinger kommer fra. De er nemlig ikke alle neutrale repræsentationer af, hvad der er godt og skidt.

Hvorfor er det for eksempel lige 10.000 skridt, vi skal gå? Det magiske tal opstod i en marketingkampagne før OL i Tokyo i 1964, da en virksomhed begyndte at sælge en skridttæller kaldet Manpo-kei. ’Man’ betyder 10.000, ’po’ betyder skridt, og ’kei’ betyder måler.

På den baggrund har tallet hængt ved lige siden, selvom 10.000 skridt også svarer til mindst den halve times daglige motion, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

”Vi skal forholde os kritisk til, hvad der lægger til grund for normerne. Vi skal også kunne acceptere det, hvis vi ikke lever fuldstændig op til et bestemt tal, og vide, at lige præcis det tal heller ikke er den eneste sandhed i verden,” siger hun.

Mål dig til muligheder

For at minimere risikoen for de negative effekter af selvmåling anbefaler Henriette Langstrup, at du kun måler ting, som giver dig handlemuligheder. Det vil sige ting, hvor dataene giver dig viden, som gør dig i stand til at handle anderledes.

Omvendt fraråder hun at måle på ting, som du ikke selv kan påvirke, uanset om det skyldes din livssituation, eller at der ikke er en umiddelbar løsning på det eventuelle problem.

”Det hjælper ikke at vide, at du vejer alt for meget, hvis du er et sted i sit liv, hvor du ikke kan gøre noget ved det. Du kan også spørge, om det er en fordel at vide, at du er i risiko for depression, hvis der ikke er et system, der kan samle dig op. Så kan det være en kæmpe belastning at gå rundt med den viden.”

Du kan heller ikke være sikker på, at teknologierne fortæller dig sandheden.

”Dataene er ikke nødvendigvis alle sammen lige gode. Det er spørgsmålet om datas validitet. Hvordan er kriterierne for validiteten defineret, hvor sikre er målingerne, hvordan måler de, og hvor meget varierer præcisionen? Det kan have store konsekvenser,” siger hun.