Spørgsmål fra træneren øger spillernes motivation

“Hvordan synes du, det gik?” Det spørgsmål skal flere trænere stille deres udøvere, mener Andreas Stenling fra Umeå Universitet i Nordsverige. Han har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling, som konkluderer, at udøvere, der oplever, at deres trænere forsøger at forstå dem, er mere motiverede.

”Når trænere prøver at motivere udøverne, er problemet, at de ofte forsøger at lægge deres eget perspektiv ned over udøveren. Og hvis udøveren ikke føler, at det perspektiv stemmer overens med sit eget, får han eller hun en følelse af at blive presset til noget frem for at føle sig motiveret til det,” siger Andreas Stenling.

Vi kan se, at trænere, der tager udgangspunkt i deres udøveres perspektiv, får dem til at nyde træningen mere.

Andreas Stenling

Indre eller kontrolleret motivation

I sin afhandling har han spurgt 247 svenske alpinskiløbere, langrendsløbere og skiskytter i alderen 15 til 20 år, om hvordan de opfatter deres træner. Derefter har han spurgt om deres egen indstilling til træningen. Undersøgelserne viser klar sammenhæng mellem en bestemt opfattelse af træneren og udøverens egen indstilling til træningen.

"Vi kan se, at trænere, der tager udgangspunkt i deres udøveres perspektiv, får dem til at nyde træningen mere. De bliver nysgerrige, fordi de føler, at træneren vil have dem til at udforske muligheder."

Andreas Stenling skelner mellem to typer motivation - indre og kontrolleret:

Indre motivation: Udøveren tænker, “jeg har lyst til det her”.

Kontrolleret motivation: Udøveren føler sig ikke forstået af træneren, og tænker “jeg skal det her”.

Det påvirker indstillingen til spillet og personens velvære over længere tid, konkluderer afhandlingen.

Glemmer pædagogikken

Som tidligere professionel ishockeyspiller i klubben Björklöven har Stenling selv oplevet, hvor stor forskel der er på trænere.

”En af mine første trænere, en canadier, varierede sin stil meget. Han kunne være meget støttende og omsorgsfuld, og så kunne han pludselig blive meget vred og hård,” fortæller Andreas Stenling, der senere fik mere konsistente trænere.

Han beskriver alle sine trænere som virkelig dygtige, men fremhæver én ting, som de alle havde svært ved at mestre: pædagogik.

”Jeg tror, det er en generel ting, fordi trænere fokuserer på at blive dygtige taktisk og teknisk, så de glemmer det pædagogiske.”

Stilhed er bedst

Men hvordan ved man som træner, hvordan hver eneste af ens 20-25 spillere føler? Det er meget enkelt, mener Andreas Stenling: Lad være med at sige noget eller stille spørgsmål.

”I stedet for at give feedback, så snart en fodboldspiller har gennemført en øvelse, så lad være med at sige noget. Lad spilleren tænke selv, i hvert fald i noget tid. Efter cirka 20 sekunder kan du så spørge: “Hvordan synes du, det gik? Er der noget, du kunne gøre anderledes?”  

”Hvis du bare siger, “gå til venstre næste gang”, finder du aldrig ud af, hvorfor atleten gik til højre,” siger forskeren.

Udøverene påvirker også træneren

Men måske er det ikke kun trænerens indstilling, der har betydning for, hvordan han eller hun opfattes af udøveren. Den tanke fik Andreas Stenling til at vende undersøgelsen på hovedet for at se, om også udøverens egen indstilling påvirker synet på træneren.

”Der kunne vi se, at udøvere, der i forvejen er motiverede og føler, at de trives, også oplever deres træner som motiverende, mens det forholdt sig omvendt for umotiverede udøvere.”

Men hvordan kan Stenling vide, at det ikke bare er udøveren, der oplever noget, som ikke er rigtigt?

”Det er altid det drilske, når man undersøger årsag og virkning. Derfor har jeg også planer om at undersøge træningssituationer ved at optage dem og på den måde se, hvordan trænerens og spillernes handlinger påvirker hinanden,« siger Andreas Stenling.