Vil du være mere fysisk aktiv? Sådan kan tracking hjælpe dig

Er du typen, der har det skidt med at træne sammen med eller i nærheden af andre? Så kan du bruge tracking til at styrke motivationen til alligevel at få motioneret.

Forskning viser, at det at have et socialt element omkring træningen fører til, at man er mere aktiv og vedligeholder sin træning bedre. Men du behøver slet ikke være fysisk sammen med andre om træningen for at få det sociale element med.

De virtuelle fællesskaber, der opstår gennem brugen af aktivitetstrackere og motionsapps har samme effekt. Det oplever Joeb Høfdinghoff Grønborg, der forsker i inaktives brug af smartphoneapplikationer i forbindelse med motion.

”Nogle fravælger træningscentre og det at træne sammen med andre, fordi de føler sig stemplet på grund af deres kropstype eller vægt. Men ved at dele træningsdata og diskutere træning online kan de være sociale sammen om træning, uden at de behøver vise deres krop fysisk frem imens,” siger han.

Føler det mindre hårdt

På den måde kan du få følelsen af at træne sammen med andre, selvom I træner hver for sig. Det kan have en motiverende og selvdisciplinerende effekt, at du ved, at dine venner og følgere på træningsappsene følger med i din træning.

”Man udøver en slags frivillig overvågning af hinanden, hvor man aldrig kan vide, hvem der ser hvad og hvor ofte. Det skal ikke forstås negativt, snarere tværtimod. Det kan i nogle tilfælde være med til at holde gejsten oppe, for man vil ikke være den, der løber de korteste distancer eller mindst hyppigt.”

Du kan også lære sin krop bedre at kende gennem tracking.

Flere af de inaktive, som Joeb Høfdinghoff Grønborg har observeret, har en skæv opfattelse af motionen, som tracking kan rette op på.

”Nogle har en følelse af at være ved at dø under motion. Men så kigger de på deres data, som måske viser en puls, der er mindre, end hvad de forventede. Så føler de det pludselig ikke så hårdt længere. De revurderer deres oplevelse af motion."

Hvad fortæller du dig selv?

Joeb Høfdinghoff Grønborgs forskning viser, at aktivitetstracking også kan ændre personernes narrative identitet, som er den fortælling, de har om sig selv på baggrund af deres livserfaring.

Måske har du dårlige erfaringer med motion fra tidligere i livet. Nogle af de erfaringer kan blive genfortalt som en form for indre stemme, der fortæller, at du er inkompetent til at dyrke motion. Det er ikke særlig motiverende. Men det kan selvmåling lave om på, forklarer forskeren.

”Træningshistorikkerne, som du får på selvmålingsapps, kan skabe en anden fortælling om, at du faktisk får motioneret, eller at du faktisk kan udholde en vis løbedistance. På den måde kan appsene også fungere som en positiv stemme, der virker identitetsopbyggende.”

Din træningshistorik kan du også sammenholde med de ønsker, du har til dit aktivitetsniveau, og vurdere, om du lever op til de mål, du har sat dig. På den måde kan trackingen bruges målrettet til at understøtte et ønske om at blive mere aktiv.

Ingen erstatning for at lytte til kroppen

Tracking har også sine begrænsninger. Forskeren understreger, at det ikke er nogen magisk pille, som gør det hårde arbejde for dig.

Desuden viser flere studier, at omkring halvdelen af nye brugere af aktivitetsmålere stopper inden for få uger, så teknologierne matcher tilsyneladende ikke alles behov.

De narrative identiteter virker også kun positivt, hvis du rent faktisk får dyrket motion og kan se det i din historik.

Gør du ikke det, kan det tværtimod forstærke fortællingen om, at du stadig ikke er fysisk aktiv, selvom du har to motionsapps på mobilen.

Og så må du ikke glemme, at kroppen også er et måleapparat i sig selv.

”Vores krop sender alle mulige signaler om vores fysiske og psykiske helbred. Det er der ingen teknologier, som kan erstatte og give et lige så nuanceret billede af. Derfor skal man bruge tracking som et redskab og ikke som en komplet erstatning for at lytte til sin egen krop,” siger Joeb Høfdinghoff Grønborg.