Centimeter Maraton

Gi’ dit barn en sjov oplevelse med sved på panden til et maratonløb i børnehøjde. Kom med til Centimeter Maraton.

Er dit barn frisk på at gennemføre sit første maratonløb? 

Tilmelding og information

Se kalender med alle løbene og tilmeld dig det, der passer dig og dit barn.

Centimeter Maraton er en sjov og anderledes oplevelse, hvor masser af løbeglade børn fra 2-10 år hygger sig med hinanden. 

Gaver til alle til Centimeter Maraton

Løbet afvikles som et ægte maraton med fælles opvarmning, og ruten måler 42.195 centimeter eller 421,95 meter. Alle børn, der kommer over målstregen får en løbepose og et diplom med hjem.

DGI Atletik arrangerer Centimeter Maraton flere gange hvert år forskellige steder i landet. Det sker i samarbejde med Børneulykkesfonden og Rasmus Klump.