Trænerkursus 2 - Farum

Hvornår
2. nov kl. 09:30 - 3. nov 2019 kl. 14:30
Hvor
Stenvadhallen, Hvilebækgårdsvej 3b, 3520 Farum, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 75 år, letøvede, øvede

Nummer
2019 18 10 3004

Bliv en endnu bedre træner

Med en Basistræneruddannelse bliver du klædt på til at undervise 5-12 årige i badminton og lærer at tilrettelægge og gennemføre motiverende, udviklende og sammenhængende træningsforløb, der er tilpasset målgruppens alder og niveau.

Uddannelsen sætter fokus på, hvordan du som træner kan være med til at skabe gode badminton-oplevelser, stærke fælleskaber og udvikling på banen.

Trænerkursus 2 er en del af Basistræneruddannelsen.

Kursusindhold - hvad kan jeg lære? 
Du fortsætter med at bygge videre på det, du lærte på Trænerkursus 1:

  • Teknisk træning – slag- og benarbejdsteknik
  • Fysisk-motorisk træning
  • Børns udvikling
  • Trænerrollen
  • Træningsplanlægning

 
Du lærer… 
At tilrettelægge og gennemføre målrettede træningsforløb for børn fra 5-12 år. 
At bruge feedback som et effektivt redskab til at skabe motivation, glæde og engagement. 
At forebygge skader gennem effektiv træning. 
At sammensætte tekniktræningsøvelser, der skaber udvikling og fremskridt for den enkelte spiller. 
At skabe positive relationer og opbygge stærke fællesskaber. 
At stimulere børnene gennem leg. 
Om din rolle som træner, og hvordan du giver glæden ved badminton videre. 
 
Sådan er uddannelsen bygget op 
Trænerkursus 2 er en del af basistræneruddannelsen, der består af i alt fem kursusforløb: Hjælpetrænerkursus 1 og 2 og Trænerkursus 1, 2 og 3. Trænerkursus 1, 2 og 3 er et sammenhængende undervisningsforløb, og de enkelte kurser kan ikke stå alene. 
 
Hvem kan deltage? 
For at deltage i Trænerkursus 2 er det en forudsætning, at du har gennemført og bestået Trænerkursus 1. Trænerkursus 2 er adgangsgivende til Trænerkursus 3. 
 
Godt at vide 
Trænerkursus 2 er et weekendkursus, der er sammensat af i alt 18 lektioner. Kurset starter lørdag morgen og slutter søndag eftermiddag. Du skal være tilstede i alle lektioner for at bestå kurset og for at kunne fortsætte på Trænerkursus 3. 
 
Deltagere fra klubber med et klubmedlemsskab hos både DGI og Badminton Danmark betaler en reduceret deltagerpris. Deltagere fra klubber med ét klubmedlemsskab (enten hos DGI eller Badminton Danmark) eller uden klubmedlemsskab betaler den fulde deltagepris. 
 
Ønsker du at melde din klub ind i Badminton Danmark, så kontakt Badminton Danmark på info@badminton.dk
Ønsker du at melde din klub ind i DGI, så kontakt DGI på badminton@info.dgi.dk
 
Som ved tilmelding til individuelle turneringer foregår tilmelding til badmintonuddannelsen og kurserne ligeså på BadmintonPeople.dk.Hvis du klikker på "Tilmeld"-knappen øverst til højre, bliver du dirigeret videre. 
 
Vil du vide mere? 
Kig ind på træneruddannelse.badminton.dk eller dgi.dk for mere information om uddannelsesmuligheder for badmintontrænere. 
 
Tak fordi du giver kærligheden til ketsjer og fjer videre.

Danni Persson, Jonathan Søgaard Larsen

Som deltager skal du medbringe følgende:

  • Papir og skriveredskaber
  • Træningstøj + ketsjer
  • Masser af godt humør
  • Liggeunderlag og sovepose ved overnatning i hallen (hvis du i tilmeldingen har valgt overnatning i hallen fra lørdag til søndag)

 
Som klubleder skal du huske:

  • Der er som regel kursustilskud på op imod 80% at hente hos kommunen.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer