Landsdelsmesterskaber BCD

Hvornår
18. jan kl. 09:00 - 19. jan 2020 kl. 18:00
Hvor
Karlslunde Hallerne, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 10 4401

Hvis du elsker badminton, og du elsker turneringer, så er der kun et sted, du skal befinde dig i weekenden i uge 3. Vi byder velkommen til Landsdelsmesterskaberne for BCD-rækker. 
 
Dette Landsdelsmesterskab arrangeres af DGI Midt- og Vestsjælland og DGI Storstrømmen for klubber og spillere i de to landsdele. Spiller man i en klub i DGI Nordsjælland eller DGI Storkøbenhavn, så bør man i stedet overveje at deltage i deres udgave af Landsdelsmesterskaberne. Se arrangementssiden: Landsdelsmesterskaber for BCD i Nordsjælland og Storkøbenhavn 
 
Til denne og andre åbne, pointgivende, individuelle turneringer kan flere niveauer være med, da vi spiller i årgange og rækker og følger ranglistereglementet
 
Hvordan kan du som forælder hjælpe: 
Vær med til at skabe en fed turnering for børnene, bliv turneringshjælper 
Gode råd til dig som forælder.  
 
Rækker:

Lørdag den 18. januar spiller U9D-U11BCD 
Søndag den 19. januar spiller U13-U15BCD

NB! Ovenstående er udgangspunktet. Det kan blive aktuelt, hvis der kommer mange tilmeldinger, at flytte en-to rækker fra lørdag til søndag eller omvendt. Dette vil blive meldt ud hurtigst muligt efter tilmeldingsfristen. Er man tilmeldt en række, som bliver flyttet til en dag, hvor man er forhindret, vil man få pengene retur. 
 
NB! Er du U17/U19-spiller, så skal du deltage i versionen af LDM, der afholdes i Gentofte, Birkerød og Farum. Se mere på www.dgi.dk/202021104001. 
 
Pris for alle rækker til LDM: 
B-rækker: 120 kr./single og 140 kr./double (70,00 kr. pr. spiller) 
CD-rækker: 100 kr./single og 120 kr./double (60,00 kr. pr. spiller) 
 
Har du brug for en invitation til print? Så kan du finde den her 
Kender du vores Facebookside, hvor vi poster om badminton og kun badminton? 
www.facebook.com/badminton.midtogvestsjaelland? Smid et like og du er med :-)

1. Du kan spille i to kategorier: HS, DS, HD, DD eller MD. 
2. Du kan tilmelde dig med X-makker i alle doublekategorier. 
3. Ranglistefilen fra fredag efter tilmeldingsfristen benyttes. 
4. Der spilles om medaljer i alle rækker og med de bedste RSL-bolde (Classic).  
5. Vi vil under turneringen trække lod om diverse præmier såsom greb, nøgleringe, håndklæder, drikkedunke og tasker.  
6. Hallens cafeteria vil så vidt muligt være åbent under hele turneringen. Er andet gældende, vil vi oplyse om dette i det endelige program.  
7. Alle singlerækker spilles som pulje-cup. Er der tid til det, afvikler vi ligeså doublekampe i pulje-cup. Puljer i størrelser af fire-seks spillere prioriteres. Men det kan blive aktuelt med nogle puljer á tre spillere. 
8. Vi forsøger at lægge programmet, så den enkelte række afvikles over kortest mulig tid, men sæt venligst hele dagen af. 
9. Ved lav tilslutning til diverse rækker, kan spillere blive rykket til andre årgange/rækker (fx fra U11C til U13D). Dette er for at undgå aflysninger. Pointgivningen vil være uændret. 
10. Ved ekstra mange tilmeldinger er det muligt, at nogle kategorier annulleres, så vi kan afvikle turneringen inden for rimelig tid. 
11. Vi seeder altid til og med C-rækken efter turneringsreglementets anvisninger. Der seedes ikke i D-rækker. Turneringsreglement 
 
NB! Arrangøren pålægger sig ret til (for at skabe det bedst mulige turneringsprogram) at flytte spillere, der er tilmeldt i to forskellige rækker, til samme række. Er man fx tilmeldt i U13C single og U13B double, kan man risikere at blive flyttet, så der udelukkende spilles i U13B. 
 
Vær også opmærksom på, at vi altid sigter efter, at programmer starter kl. 9 og er færdige senest kl. 18. Det kan dog blive nødvendigt at starte en halv til en hel time tidligere og tilsvarende også slutte senere. 
 

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer