AFLYST / Badminton og brætspil i Holbæk U09-U15CD

Hvornår
18. apr 2020 kl. 09:00 til 18:00
Hvor
Holbæk Sportsby, Sports Allé 1, 4300 Holbæk, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 10 4406

Denne gang bliver det anderledes. Der dystes med ketsjer og fjer, men du skal også spille brætspil. Endda fire forskellige brætspil, og både børn og forældre kan være med. Så kom med til en sjov og udfordrende dag i Holbæk, hvor vi byder på badminton og brætspil. 
 
Gennem brætspil lærer børn at koncentrere sig 
I vinterferien bragte Politiken en artikel om, hvorfor brætspil er værdifulde for børn. Artiklen er for abonnenter og belyser bl.a. en masse gode ting, brætspil fører med sig:

  • Træner god stil og følelseskontrol
  • Opøver fejlmodighed
  • Skaber sociale kompetencer
  • Forbedrer hukommelsen
  • Giver en følelse af ligeværd
  • Deler oplevelser
  • Er en stærk samtalestarter
  • Sætter fokus på hinanden
  • Afføder respekt
  • Medfører grin og smil

 
Hvordan skal det fungere? 
Vi spiller stadig badminton på normal vis (dog med puljer af tre spillere, hvilket betyder lidt færre kampe), og så forsøger at vi give alle spillere 30-45 minutters pause mellem kampene, så der er tid til at prøve de fire forskellige brætspil mellem badmintonkampene. Der vil også være frivillige guider på dagen, der sætter deltagere i gang med brætspillene. 
 
Vi samarbejder med Guldbrikken (den årlige, danske brætspilspris) og spilbræt.dk, der står for setup og præmier til brætspilsturneringen. 
 
The Mind er for 10+ og for 3-4 spillere. Det er et samarbejdsspil, der varer ca. 15-20 minutter. 
KLASK er for 8+ og for 2 spillere. Det er et færdighedsspil, der varer ca. 10-15 minutter.  
Sherlock Express er for 8+ og for 2-6 spillere. Det er et deduktionsspil, der varer ca. 10-15 minutter. 
Taco Cat Goat Cheese Pizza er for 8+ og for 3-8 spillere. Det er et hurtighedsspil og varer ca. 10-15 minutter.  
 
Selvom der er sat aldersgræner på, så skal vi nok finde en løsning, så ung som gammel får samme sjov ud af dette nye koncept. Vi glæder os. 
 
Sæt venligst hele dagen af 
Det er første gang, vi giver os i kast med konceptet, så vi skal selvfølgelig finde en formel, der fungerer. Hvordan kombinationen af badminton og brætspil kommer til at hænge sammen, informerer vi om, når vi sender programmet ud. Men for en sikkerheds skyld må du og familien gerne sætte hele dagen af :-). 
 
------------------------------------------ 
Om badmintonturneringen: 
Til denne og andre åbne, pointgivende, individuelle turneringer kan flere niveauer være med, da vi spiller i årgange og rækker og følger ranglistereglementet
 
Hvordan kan du som forælder hjælpe: 
Vær med til at skabe en fed turnering for børnene, bliv turneringshjælper 
Til badmintonforælderen
.  
 
Rækker: 
U09D - U11CD - U13CD - U15CD 
 
Pris: 
U9-U11:          110 kr./single 150 kr./double (75,00 kr. pr. spiller) 
U13:                120 kr./single 160 kr./double (80,00 kr. pr. spiller) 
U15:                130 kr./single 170 kr./double (85,00 kr. pr. spiller)
 
 
Kender du vores Facebookside, hvor vi poster om badminton og kun badminton? 
www.facebook.com/badminton.midtogvestsjaelland? Smid et like og du er med :-)

1. Du kan spille i to kategorier: HS, DS, HD, DD eller MD. 
2. Du kan tilmelde dig med X-makker i alle doublekategorier. 
3. Ranglistefilen fra fredag efter tilmeldingsfristen benyttes. 
4. Der spilles om medaljer i alle rækker og med de bedste RSL-bolde (Classic).  
5. Vi vil under turneringen trække lod om diverse præmier såsom greb, nøgleringe, håndklæder, drikkedunke og tasker.  
6. Hallens cafeteria vil så vidt muligt være åbent under hele turneringen. Er andet gældende, vil vi oplyse om dette i det endelige program.  
7. Alle singlerækker spilles som pulje-cup. Er der tid til det, afvikler vi ligeså doublekampe i pulje-cup. Puljer i størrelser af fire-seks spillere prioriteres. Men det kan blive aktuelt med nogle puljer á tre spillere. 
8. Vi forsøger at lægge programmet, så den enkelte række afvikles over kortest mulig tid, men sæt venligst hele dagen af. 
9. Ved lav tilslutning til diverse rækker, kan spillere blive rykket til andre årgange/rækker (fx fra U11C til U13D). Dette er for at undgå aflysninger. Pointgivningen vil være uændret. 
10. Ved ekstra mange tilmeldinger er det muligt, at nogle kategorier annulleres, så vi kan afvikle turneringen inden for rimelig tid. 
11. Vi seeder altid til og med C-rækken efter turneringsreglementets anvisninger. Der seedes ikke i D-rækker. Turneringsreglement 
 
NB! Arrangøren pålægger sig ret til (for at skabe det bedst mulige turneringsprogram) at flytte spillere, der er tilmeldt i to forskellige rækker, til samme række. Er man fx tilmeldt i U13C single og U13B double, kan man risikere at blive flyttet, så der udelukkende spilles i U13B. 
 
Vær også opmærksom på, at vi altid sigter efter, at programmer starter kl. 9 og er færdige senest kl. 18. Det kan dog blive nødvendigt at starte en halv til en hel time tidligere og tilsvarende også slutte senere.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer