Hvidebæk elsker også badminton

Hvornår
28. mar kl. 10:00 - 23. maj 2020 kl. 13:00
Hvor
Hvidebækhallen, Bygaden 19, 4490 Jerslev Sjælland, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 60 år, begynder, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2020 17 10 8400

Alle skal kunne spille badminton i Hvidebæk - også børnene. Derfor indbydes du og din familie til tre badmintonsamlinger i Hvidebækhallen. Samlingerne skal være med til at kickstarte ungdomsbadminton i Hvidebæk i august 2020. 

Tre søndage i foråret fra kl. 10-12 vil tidligere ungdomstræner i Hvidebæk, Caroline Holm Vestergård, byde på sjove badmintonlege, badmintonøvelser og småspil. Når vi er færdige med badminton i hallen, går vi ind i klublokalet og spiser frokost sammen. 

  • Den 29. marts (familiebadminton og frokost)
  • Den 26. april (familiebadminton, frokost og oplæg om badminton)
  • Den 24. maj (familieturnering for alle og frokost)

 
NB! Vi håber, at alle vælger at deltage alle tre gange, men det er også muligt at tilmelde sig blot én eller to af samlingerne.  
 
Deltagere skal medbringe indendørssko, drikkedunk, t-shirt, shorts, strømper og evt. en badmintonketsjer. Har man ikke en ketsjer, har vi gode låneketsjere.  
 
Vi gør lidt ekstra ud af det 
Den 26. april under frokosten afholdes et oplæg om badminton, og hvorfor badminton i alle henseender er en fantastisk idræt for børn og voksne. Den 24. maj byder vi vores naboklubber Rørby og Årby ind til spil, og vi afholder en hyggeturnering for børn og voksne, og alle kan være med.  
 
Vi glæder os til at byde dig velkommen til badminton for børn og voksne i Hvidebæk. 
 
Med venlig hilsen 
Hvidebæk Idrætsforening &  
DGI Midt- og Vestsjælland Badminton

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer