Trænerkursus 3 - Farum

Hvornår
14. mar kl. 09:30 - 15. mar 2020 kl. 14:30
Hvor
Stenvadhallen, Hvilebækgårdsvej 3b, 3520 Farum, Danmark
Hvem
Trænere fra 15 - 75 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2020 18 10 3001

Ta´ på Trænerkursus 3 og afslut din Basistræneruddannelse! 
 
Dette er den femte og sidste del af basistræneruddannelse i badminton. Når du har gennemført er du velegnet til at undervise 5-12 årige i badminton. Du kan også tilrettelægge og gennemføre motiverende, udviklende og sammenhængende træningsforløb, der er tilpasset målgruppens alder og niveau. 
 
Uddannelsen sætter fokus på, hvordan du som træner kan være med til at skabe gode badmintonoplevelser, stærke fælleskaber og udvikling på banen. 
 
Kursusindhold - hvad kan jeg lære? 
Trænerkursus 3 er bygget op om følgende emner, som du har stiftet bekendtskab med gennem hele basistræneruddannelsen:

  • Teknisk træning
  • Taktisk træning
  • Børns udvikling
  • Trænerrollen
  • Træningsplanlægning

 
Du lærer… 
At udvikle spillernes spilforståelse og evne til at observere. 
At designe øvelser, der matcher den enkelte spillers alder og niveau. 
At planlægge sammenhængende træningsforløb på tværs af sæsoner tilpasset målgruppens alder og niveau. 
Om det gode børnetræningsmiljø og din rolle som træner. 
Om taktik - og hvordan du kan udvikle dine analytiske evner. 
At skabe positive relationer og opbygge stærke fællesskaber. 
 
Sådan er uddannelsen bygget op 
Trænerkursus 3 er sidste del af basistræneruddannelsen, der består af i alt fem kursusforløb. Hjælpetrænerkursus 1 og 2 og Trænerkursus 1, 2 og 3. Trænerkursus 1, 2 og 3 er et sammenhængende undervisningsforløb, og de enkelte kurser kan ikke stå alene. 
 
Hvem kan deltage? 
For at deltage i Trænerkursus 3 er det en forudsætning, at du har gennemført og bestået Trænerkursus 2. Trænerkursus 3 er adgangsgivende til en række af badmintonsportens øvrige træneruddannelser. 
 
Godt at vide 
Trænerkursus 3 er et weekendkursus, der er sammensat af i alt 18 lektioner. Kurset starter lørdag morgen og slutter søndag eftermiddag. Du skal være tilstede i alle lektioner for at bestå kurset. 
 
Deltagere fra klubber med et klubmedlemsskab hos både DGI og Badminton Danmark betaler en reduceret deltagerpris. Deltagere fra klubber med ét klubmedlemsskab (enten hos DGI eller Badminton Danmark) eller uden klubmedlemsskab betaler den fulde deltagepris. 
 
Ønsker du at melde din klub ind i Badminton Danmark, så kontakt Badminton Danmark på info@badminton.dk
Ønsker du at melde din klub ind i DGI, så kontakt DGI på badminton@info.dgi.dk
 
Som ved tilmelding til individuelle turneringer foregår tilmelding til badmintonuddannelsen og kurserne ligeså på BadmintonPeople.dk.Hvis du klikker på "Tilmeld"-knappen øverst til højre, bliver du dirigeret videre. 
 
Vil du vide mere? 
Kig ind på træneruddannelse.badminton.dk eller dgi.dk for mere information om uddannelsesmuligheder for badmintontrænere. 
 
Tak fordi du giver kærligheden til ketsjer og fjer videre.

Som deltager skal du medbringe følgende:

  • Papir og skriveredskaber
  • Træningstøj + ketsjer
  • Masser af godt humør
  • Liggeunderlag og sovepose ved overnatning i hallen (hvis du ved tilmelding har valgt overnatning i hallen fra lørdag til søndag)

 
Som klubleder skal du huske:

  • Der er som regel kursustilskud på op imod 80% at hente hos kommunen.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer