Begynderturnering i Horn-Fårvang

Hvornår
27. nov 2021 kl. 08:00 til 17:30
Hvor
Fårvang Hallen, Thorsøvej 19, 8882 Fårvang, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 15 år, begynder

Nummer
2021 09 10 4013

Er du lige startet med at spille badminton? 
Har du spillet lidt længere tid, men endnu ikke prøvet at spille turnering? 
Er du klar til at spille individuelle kampe? 
- Så er begynderturneringen i Horn-Fårvang lige noget for dig!

Hvad får du ud af at tage til en begynderturnering?

  • Du kan afprøve de tricks og slag, du har lært til træning
  • Du spiller jævnbyrdige kampe mod andre begyndere
  • Du får hjælp til regler og tælling fra en voksen fra klubben eller en forældre
  • Du møder nye spillere fra andre klubber
  • Du får en medalje 
     

Du skal medbringe:

  • Ketsjer
  • Indendørs sko
  • Drikkedunk
  • Godt humør og kampgejst 
     

For forældre:

I badmintonsporten er det ikke kun børnene, der skal lære om verdens bedste sport. Der er også meget at lære for forældre fx.

  • Hvordan læses et program?
  • Hvor meget ventetid er der?
  • Hvordan støtter man sit barn bedst muligt under en kamp?

Alt dette vil I som forældre blive meget klogere på efter en begynderturnering, hvor der altid vil være nogle erfarne badmintonfolk ved dommerbordet, som I kan spørge til råds om stort og småt. 
 

Praktisk information:

  • Du kan kun tilmelde dig i single
  • Du er garanteret mindst tre kampe og en turneringstid på cirka 3 timer
  • Der skal være minimum én voksen (forældre eller træner) med fra klubben
  • Der er gratis frugt til alle spillere og kaffe til forældre/voksne
  • Ved for få tilmeldinger i en årgang kan vi se os nødsaget til at aflyse eller lægge rækker sammen. Det orienterer vi naturligvis om inden turneringen. 
     

Tilmelding:

Du skal tillmelde dig online på www.badmintonplayer.dk. Her er det vigtigt, at du først starter med at oprette et badminton-ID, hvis du ikke allerede har dette. Du kan se en vejledning til, hvordan du tilmelder dig >>HER<<

Ved at trykke på den grønne TILMELD-knap bliver du automatisk guidet over på badmintonplayer.dk. 
 

Du kan tilmelde dig i følgende rækker:

  • U9 - årgang 2014/2013 
  • U11 - årgang 2012/2011
  • U13 - årgang 2010/2009
  • U15 - årgang 2008/2007

BEMÆRK: For at spille begynderturnering skal du være ren D-række spiller. Er du derimod D/C-række spiller, skal du finde D-rækketurneringer. Så betragtes du nemlig ikke længere som begynderspiller. 
 

Kontakt: 
Som ny i badmintonsporten kan der være mange spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte badmintonkoordinator Christina Schou Vigild, DGI Østjylland, på tlf. 21 28 83 32 eller på christina.schou.vigild@dgi.dk. 
 

Program: 
Cirka en uge før turneringen vil det færdige program blive sendt til alle spillere. Derudover kan du holde dig orienteret på  badmintonplayer.dk under Sæsonplan. Her kan du også se resultaterne, når kampe er færdigspillet. 

Du kan se invitationen >>HER<<

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer