Begynderturnering på Midtsjælland

Hvornår
17. jan 2021 kl. 10:00 til 15:00
Hvor
Vigersted Hallen, Ågerupvej 1, Vigersted, Ringsted, 4100 Ringsted, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 15 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 10 4501

Et nyt år har meldt sin ankomst og forhåbentlig er det flydt til randen med fjer. Til denne og andre begynderturneringer stifter I bekendtskab med en af grundpillerne i dansk badminton - individuelle turneringer. Alle deltagere får til begynderturneringer medaljer og diplomer, så der er altså tale om en blid start, som kan sikre, at barnet bliver endnu mere bidt af badminton.

Hvordan fungerer det? 
Vi starter med fælles opvarmning, og så spiller vi en masse kampe hen over et par timer eller tre. Undervejs vil forældre også få lidt information om det at være badmintonfar eller -mor. Gode råd til dig som forælder.

Godt at vide om begynderturneringer: 
- Målet med begynderturneringer er, at du skal have det sjovt og afprøve det, du har lært til træning 
- Alle kampe spilles på tid 
- Alle får masser af kampe 
- Du skal medbringe sko, strømper, shorts, t-shirt og en ketsjer 
- Arrangørklubben byder på saft/frugt 
- Der er medalje og diplom til alle 
- Det er en kæmpe hjælp for klubben, hvis forældre tilbyder deres hjælp med at organisere

Hvem spiller hvornår? 
De tilmeldte spillere deles op i to grupper (U09/U11 og U13/U15). Efter intro og opvarmning, som begynder kl. 10, starter turneringen ca. 10.45. Her skiftes de to grupper til at spille samlet 5 runder, hvilket betyder at hver spiller får min. fire og typisk fem kampe. 

Der sendes en velkomstmail og et program ud i dagene inden turneringen. 
 

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer