Sommerens sejeste badmintonskole
Solskin, hurtige fødder og fede oplevelser med Karlslunde IF, Badminton og Solrød Strand Badminton i uge 31.
Hvis du har lyst til en sommeruge fyldt med fjerbolde, hopsmash og gode grin, så er denne badmintonskole lige noget for dig. Karlslunde-hallerne danner rammen om en fed badmintonskole for U9-U13 ABCD for både piger og drenge.
Ugen bliver fyldt med god og inspirerende træning i hallen, men også alternative træningsoplevelser udenfor hallens fire vægge. Vi slutter ugen af med et brag af en badmintonskole-turnering.
Du får:
- Badmintonundervisning hver dag
- Sjove indslag udendørs og indendørs
- Spændende gæsteoptrædener
- Aftenhygge torsdag aften inkl. aftensmad (valgfrit at deltage eller ej)
- En afsluttende turnering for badmintonskolens deltagere
- Frokost hver dag
- En fed t-shirt
Når du tilmelder dig, bedes du notere din årgang og niveau, så vi kan sørge for at lave en jævnbyrdig opdeling af deltagerne, så alle får mest muligt ud af badmintonskolen.
Selve badmintonprogrammet for ugen bliver lagt af dygtige instruktører og vil blive offentliggjort her på siden senest primo maj. Hold også gerne øje med siden her, hvor vi løbende vil løfte sløret for spændende indslag i programmet.
Vær opmærksom på:
- Skolen starter hver dag kl. 9.00 og slutter kl. 15.00.
- De yngste/nyeste spillere vil have badmintonundervisning i 2-3 timer hver dag fordelt på to træningspas.
- De ældste/mest erfarne spillere vil have 3-4 timers badmintonundervisning hver dag fordelt på to træningspas.
- Går du fra at være U13-spiller til U15-spiller med sæson 2021-22, er du selvfølgelig velkommen.
- Er du helt ny og aldrig har spillet badminton, er det bedst, hvis du er min. 8 år ved badmintonskolestart. Men tag gerne en snak med med os inden tilmelding.
Dine værter er:
Karlslunde IF Badminton
Solrød Strand Badmintonklub
DGI Midt- og Vestsjælland Badminton
OBS! Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 og holder nøje øje med udviklingen. Hvis vi mod forventning er nødt til at aflyse, får alle deres betaling retur. Du kan løbende følge med her: www.dgi.dk/om/presse/presserum/seneste-nyt/corona-hvad-anbefaler-dgi
Her vil programmet og diverse indslag blive offentliggjort løbende.
Malte Thyregod, Christina Mattie Aagaard, Claus Stig Nielsen