Nytårsstævne 2022 - U09-U17/U19

Hvornår
27. dec kl. 08:00 - 30. dec 2022 kl. 18:00
Hvor
Solrød Idrætscenter, Tingsryds Alle 27, 2680 Solrød Strand, Danmark
Hvem
Udøvere, 7 - 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 17 10 4408

Hold traditionen i hævd og gå det nye år i møde med et brag af en badmintonoplevelse. Nytårsstævnet er stedet, hvor sjov og hygge går hånd i hånd med gode kampe og sved på panden. I år afholdes Nytårsstævnet i et tæt samarbejde mellem Solrød Strand Badmintonklub og DGI Midt- og Vestsjælland.

Til denne og andre åbne individuelle turneringer kan flere niveauer være med, så du kan komme ud og spille mod modstandere på dit eget niveau. Vi spiller i årgange og rækker og følger reglementet for individuelle turneringer og ranglistereglementet
 
Rækker: 
Tirsdag spiller U17/19ABCD 
Onsdag spiller U9D og U11ABCD 
Torsdag U13ABCD 
Fredag U15ABCD

Pris: 
U9-U11:          120 kr./single, 160 kr./double (80 kr. pr. spiller) 
U13:               130 kr./single, 170 kr./double (85 kr. pr. spiller) 
U15-U17/19:   140 kr./single, 180 kr./double (90 kr. pr. spiller)

Nytårsstævne t-shirt 160 kr. 
 
Er du og dine forældre nye i badminton? Så er der gode råd at hente her.

Husk også at blive medlem af vores Facebookside, hvor vi poster om badminton og kun badminton. 
www.facebook.com/badminton.midtogvestsjaelland? Smid et like og du er med :-)

1. Du kan spille i to kategorier: HS, DS, HD, DD eller MD. 
2. Du kan tilmelde dig med X-makker i alle doublekategorier. 
3. Ranglistefilen fra fredag efter tilmeldingsfristen benyttes. 
4. Der spilles om medaljer i alle rækker. Vi uddeler medaljer til 1. pladsen, 2. pladsen ved 5 eller flere spillere/par og 3. pladsen ved 12 eller flere spillere/par.  
5. Vi vil under turneringen trække lod om diverse præmier såsom greb, nøgleringe, håndklæder, drikkedunke og tasker. 
6. Der vil under turneringen blive spillet med bolde af mærket Yonex Aerosensa 40. 
7. Hallens cafeteria vil så vidt muligt være åbent under hele turneringen. Er andet gældende, vil vi oplyse om dette i det endelige program.  
8. Alle singlerækker spilles som pulje-cup. Er der tid til det, afvikler vi også doublerækkerne i pulje-cup. Puljer i størrelser à 4 spillere/par prioriteres. Men det kan blive aktuelt med nogle puljer à 3 eller 5 spillere/par. 
9. Vi forsøger at lægge programmet, så den enkelte række afvikles over kortest mulig tid, men sæt venligst hele dagen af. 
10. Ved lav tilslutning til diverse rækker kan spillere blive rykket til andre årgange/rækker (fx fra U13B til U15C). Dette er for at undgå aflysninger. Pointgivningen vil være uændret. 
11. Ved ekstra mange tilmeldinger er det muligt, at nogle kategorier annulleres, så vi kan afvikle turneringen inden for rimelig tid. 
12. Vi seeder altid fra C-rækken og op. 
13. Det er ikke muligt at tilmelde i to forskellige rækker (fx single i U13C og double i U13B). Spillere, der er tilmeldt i 2 forskellige rækker, vil blive flyttet til samme række. Er man fx tilmeldt i U13C single og U13B double, vil man blive blive flyttet, så der udelukkende spilles i U13B. 
14. Vi sigter efter, at programmet starter kl. 8 og er afsluttet senest kl. 18. Det kan dog blive nødvendigt at udvide spilletiden i begge ender. 
15. Af hensyn til planlægning af turneringen og bestilling/levering af T-shirts åbnes der ikke for eftertilmeldinger efter tilmeldingsfristen den 8. december. 
16. Tilvalget af T-shirt er bindende efter tilmeldingsfristen.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer