Begynderturnering i Ringsted

Hvornår
5. mar 2022 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Ringsted Sportscenter, Tværalle 8, 4100 Ringsted, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 15 år, begynder, letøvede

Nummer
2022 17 10 4503

Er du begynder? Er du vild med badminton? Og er du nysgerrig efter at få kendskab til turneringsverdenen? Så er dette tilbud lige det rette for dig.

Turneringen er for alle U9-, U11-, U13- og U15 spillere, der er startet med at spille badminton i denne eller forrige sæson, og som ikke tidligere har deltaget i pointgivende turneringer eller holdkampe.

Hvad får du ud af at deltage i en begynderturnering?

Målet med begynderturneringen er at give dig en sjov oplevelse, en god mulighed for at øve dig på alt det du har lært til træning og en blid introduktion til turneringsverdenen.

Du og dine forældre får lejlighed til at opleve spændende kampe, kampprogram, stævnebord, kampsedler og alt, hvad der i øvrigt hører med til en 'rigtig' turnering. Samtidig bliver I ’taget i hånden’ og får mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål, der ofte melder sig hos nye spillere og forældre.

Program for dagen

Vi starter med en gennemgang af reglerne i single, en lynintroduktion til programlæsning og en god fælles opvarmning.

Derefter går kampene i gang. Vi spiller kun singler. Spillerne inddeles i puljer, og der spilles på tid, så alle får så mange kampe som muligt i løbet af 3 timer. Vi sigter efter, at du kommer til at spille mod jævnaldrende på samme niveau så hurtigt som muligt, og vi vil under turneringen gøre vores bedste for at skabe en tryg og hyggelig atmosfære, i håb om at alle – uanset sejre eller nederlag – går hjem med en god og glad oplevelse i badmintontasken.

Efter kampene er der medaljer, diplomer, frugt og saft til alle deltagere. 

Mødetid

U9-U11 spiller kl. 10.00-13.00

U13-U15 spiller kl. 13.00-16.00

Hvad skal du medbringe?

Det eneste du skal medbringe til begynderturneringen er indendørssko, drikkedunk og en ketsjer. Det vil være muligt at låne en ketsjer, hvis du ikke selv har én.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer