60+ Holdturnering i Karlslunde

Hvornår
18. nov 2021 kl. 08:00 - 3. mar 2022 kl. 08:00
Hvor
Karlslunde Hallerne, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde, Danmark
Hvem
Udøvere, 60 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 17 10 5002

Fællesskab, hygge og gode kampe. Det er hovedingredienserne i en god holdturnering. Saml dine klubkammerater og sæt kryds i kalenderen til tre sjove dage i holdbadmintonens tegn i Karlslundehallerne. 
 
Vi er glade for igen i år at byde ind til holdturnering for spillere, der er fyldt 60 år. Holdene kan bestå af 2 damer og 2 herrer (MIX-hold), eller 4 herrer (Herrehold). 
 
Rækker: 
A-rækken - Tidligere turneringsspillere og meget øvede (evt. særskilt række/pulje for 70+ hold) og vindere af B-rækken sidste år. 
B-rækken - Øvede (evt. særskilt pulje/række for 70+ hold) og vindere af C-rækken sidste år. 
C-rækken - Let øvede og begyndere (evt. særskilt pulje/række for 70+ hold).  
 
NB! 70+ rækker/puljer oprettes, hvis der tilmeldes tilstrækkeligt med hold. 
 
Pris: 
Deltagerbetaling pr. hold: 240 kr. (betales første gang). Betalingen dækker primært halleje og præmier. Bolde betales af holdene selv. Betaling foregår på dagen, og så vidt muligt med MobilePay. Skulle du kun have kontanter, så finder vi en løsning sammen . Deltagerne betaler selv forplejning (mad, kaffe/the m.v.) i cafeteriet. 
 
Afvikling: 
Kampene afvikles efter almindelige spilleregler (muligvis lidt kortere kampe):

  • En holdkamp for MIX-hold består af: 4 enkeltkampe = 2 MIX, 1 DD og 1 HD.
  • En herreholdkamp består også af 4 enkeltkampe = 4 HD (vendedoubler).

Kampene afvikles i Karlslunde Hallerne, og der spilles 2 holdkampe pr. gang. Hver spiller skal på banen 4 gange hver gang. Som i de seneste sæsoner, planlægges det, at holdene på de tre spilledage spiller sine to holdkampe hurtigt efter hinanden (enten kl. 9 – 12 eller kl. 12 – 15).  
 
Vi spiller torsdag den 18. november, 20. januar og 3. marts. 
 
Hvis en klub har enkelte spillere, der gerne vil spille med i holdturneringen, så ring til Finn eller Johannes og lad os snakke om det – måske kan vi lave nogle sammensatte hold. 
 
Er der andre spørgsmål, er man ligeså meget velkommen til at ringe eller sende en mail. 
 
Tilmelding på tilmeldingsblanket eller i en mail til Johannes – johannes@mahler.io - 23747817.

60+ Holdturnering - Invitation 
 
Program udsendes til kontaktpersoner omkring den 10. november.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer