Mental Coaching i badminton - online

Hvornår
31. okt 2021 kl. 08:30 - 23. jan 2022 kl. 10:30
Hvor
Online kursus, Online, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2022 18 10 3013

Er du træner, og vil du gerne have endnu flere værktøjer til det mentale aspekt i sporten, som du kan bruge både til en enkelt spiller og hele holdet?

Vi tilbyder muligheden for at blive endnu skarpere på det mentale aspekt ift. badmintonspillere, og hvad du skal være opmærksom på.

På kurset dykker vi ned i de seks mentale delelementer, der er vigtige for at præstere sit bedste:

- Motivation, forberedelse, selvtillid, spændingsregulering, fokus og visualisering.

Du vil mellem kursusmodulerne få forskellige hjemmeopgaver, hvor der skal arbejdes med emnerne i praksis.

Hele kurset foregår i 2 timers moduler online via Zoom og består af fem moduler. Modulerne optages, så du har mulighed for at få genopfrisket tingene.

Modulerne:

  • 31. oktober 2021, kl. 8:30-10:30
  • 14. november 2021, kl. 8:30-10:30
  • 12. december 2021, kl. 17:00-19:00
  • 9. januar 2022, kl. 8:30-10:30
  • 23. januar 2022, kl. 8:30-10:30

Der er maksimalt plads til ti kursister, så der er god mulighed for at komme i dybden og få nogle gode debatter.

Underviser er Bjarne Nielsen, som har arbejdet med badminton i mere end 20 år, hvor både mentaltræning og talentudvikling har været fokuspunkter. På hans CV står der bl.a. tidligere U23 landsholdstræner for Danmark, grønlandsk landstræner og pt. Cheftræner i Gladsaxe Søborg Badmintonklub og NLP Master Coach.

Bjarne Nielsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer