Individuel 60+ turnering i Dalby
Kom og vær med til 60+ turnering, hvor socialt samvær og badminton er i centrum!
Arrangør: Dalby Badminton og DGI Storstrømmens Ældrebadmintonudvalg
Når indbydelsen er klar, sendes den direkte til klubbernes formænd og 60+ ansvarlige (og vil være tilgængelig på denne side) umiddelbart inden tilmeldingen åbner!
Der spilles i 2 kategorier – mixed double og rene doubler.
Der spilles i 3 rækker: A, B, og C, i henhold til klassifikationsliste.
Desuden opdeles rækkerne efter alder, 60+ og 70+. Ved for lille tilmelding slås disse sammen. Husk: Tilmeld ikke for lavt.
Vi spiller på 10 baner og har plads til 120 deltagere.
Har du ingen makker, prøver vi at finde en til dig. Skriv dig på tilmeldingslisten!
For herrer, der ikke har en MIX-makker (og som vi ikke kan skaffe en MIX-makker), oprettes der ”Ekstra HD”, hvor spillerne sættes sammen med fremmed makker. Hvis det ikke ønskes at spille ”Ekstra HD”, så sæt ”X” i tilmeldingsskemaet
Der er kun præmie til nummer 1 i alle rækker.
Vi forventer at starte ca. kl. 9 og slutter med smørrebrød ca. kl.14.
Pris pr. deltager 175 kr. der giver ret til deltagelse i 2 kategorier inkl. bolde, samt spisning.
Pris for forplejning for ikke spillende ledsagere: 120 kr.
Betaling: Der bliver efterfølgende sendt en faktura til den person I har angivet som ansvarlig for betaling ved tilmelding.
OBS: Alle turneringer i denne sæson starter klokken 09.00 og der serveres 3 stk. smørrebrød i forbindelse med præmieoverrækkelse.