Bliv MiniTon-træner

Bliv klædt på til at træne børn og deres forældre, så de får en fantastisk start på badmintonlivet.

MiniTon-kurset giver dig på 4 timer redskaber til at give MiniTon-spillere (5-9 år) og deres forældre en god oplevelse med at gå til badminton, hvor der er fokus på glæde, fællesskab, udvikling og leg.

Undervisningen vil primært være praktisk i hallen, suppleret med oplæg og gruppedrøftelser. 

Kurset indeholder:

 ✔ Konkrete øvelser, du kan tage med hjem i klubben

 ✔ Lær at planlægge MiniTon-træning

 ✔ Sparring om hvordan du er en god MiniTon-træner, så børnene får en god oplevelse med badminton gennem fokus på glæde, fællesskab, udvikling og leg

 ✔ Sparring om, hvordan du involverer forældre, så de også får en god oplevelse med at deltage i MiniTon sammen med deres barn/børn

 ✔ Introduktion til MiniTon-trænerbogen, og hvordan du får mest mulig glæde af den, når træningen skal planlægges