Kombiner badminton og rejse i udlandet

Det udvikler dig som spiller, og du får internationale oplevelser for livet. Så undersøg mulighederne og tag afsted.

DGI har gennem flere år skabt kontakter og internationale relationer i mange lande, og det kan du benytte dig af.

Kunne du tænke dig at kombinere en rejse med badminton – helt eller delvist, - så er der masser af muligheder.

På en badmintonrejse kommer du til at møde nye mennesker, opleve anderledes kulturer og miljøer.

Vil du gerne afsted, så kontakt os og hør mere!

Vi har blandt andet kontakter i...

Kina: Beijing, Xian, Souzhou, Shanghai, Fouzhou mfl. Der er kontakter til klubber på alle niveuer, samt til universiteter med spillere på meget højt niveau. På universiteterne træner de studerende mange timer hver dag.

Thailand: Her er der mulighed for at spille eller være instruktør i større klubber i Bangkok. Yderligere har DGI en kontakt i Nordthailand, som kan give dig en ultivativ badmintonoplevelse ved at du kan instruere i badminton på skoler i bjerglandsbyområder.

Cambodia: I phnohm Pehn kan du være træner for de cambodianske landshold. Yderligere kan der arrangeres besøg på skoler, børnehjem og i klubber. Badminton er en sport under udvikling i landet.

Vietnam: Her er der primært kontakter til klubber i Ho Chi Minh. Deruodover har DGI en kontakt til Mr. Vu i en lille landsby tæt på Hanoi, som i sin baggård har en badmintonbane. Han underviser områdets børn gratis i badminton og matematik. Her kan du som instruktør få en utrolig oplevelse ved at bo hos Mr. Vu i nogle uger – hvor du i den forbindelse kan inspirere ham samt områdets børn.

Sydafrika: Få en unik badmintonoplevelse ved at undervise på skoler samt talenter i en klub i Cape Towns townships.

DGI har yderligere gode kontakter i europæiske lande som Estland, Skotland, Polen Tjekkiet og Schweiz.