3 digitale værktøjer, der kan hjælpe din badmintonklub

Vi hjælper dig på vej til at bruge digitale løsninger i din badmintonklub.

Man kan let fare vild i skoven af apps og hjemmesider. Foto: Lars Horn

Vil I have flere nye spillere i din klub, vil I udnytte haltiderne bedre, eller vil I have hjælp til afvikling af en turnering – så er der hjælp at hente i tre digitale løsninger, vi her præsenterer for dig.

Mulighederne derude er mange, og det kan være forskelligt, hvad der passer til din klub, men her får du tre bud på løsninger, der kan hjælpe din klub.

1. motivu.dk – få nye medlemmer til klubben

På motivu.dk kan alle danskere tilmelde sig klubbens prøvetræninger digitalt døgnet rundt - også fra klubbens egen hjemmeside. Når en bruger tilmelder sig, følger motivu.dk automatisk op med beskeder til både trænere, administratorer samt den tilmeldte, både før og efter prøvetræningen. Når først folk kommer til en prøvetræning, er konverteringen til at blive medlem høj.

Sådan gør du: Opret klubbens træninger (motivu.dk/club/create) og tag godt imod nye prøvemedlemmer. Værktøjet er gratis, da det er støttet af DGI.

2. WannaSport – sælg dine overskydende banetider

På wannasport.dk kan din klub sælge sine overskydende banetider og få flere deltagere til aktiviteter som for eksempel åbne træninger. WannaSport samler alle muligheder for at dyrke idræt ét sted, og badminton er lige nu én af de vigtigste idrætter på platformen.

Størstedelen af WannaSports brugere er i aldersgruppen 25 til 45 år, hvilket står i kontrast til de aldersgrupper, der er mest aktive i klubberne. WannaSport er altså en måde at få denne gruppe ud i klubberne, hvor de potentielt bliver hængende som medlemmer.

Sådan gør du: Læs mere på wannasport.dk/badmintonhaller og kontakt Thijs van Tilburg på 61333533 eller tt@wannasport.dk.

3. Cup2000 - hjælp til turneringer

Cup2000 er et program, der letter arbejdet med at arrangere badmintonturneringer og reducerer det nødvendige antal frivillige personer og arbejdstimer. Samtidig med at det giver en god oplevelse for spillere og tilskuere til turneringen.

Cup2000 bruges før turneringen med funktioner som seedning, lodtrækning, programsætning af kampe, udarbejdelse af program og publicering af program på web.

Til afviklingsfasen indeholder Cup2000 blandt funktioner til udkald af kampe med kontrol af låste kampe, registrering af resultater med automatisk videreførelse af vinder til næste kamp og opdatering af stilling, løbende publicering af resultater og stillinger på web.

Sådan gør du: Systemet kan bestilles på shop.badminton.dk, og du kan læse mere på https://www.dgi.dk/foreningsledelse/drift/it/oevrige-it-systemer/cup2000-nem-turneringsplanlaegning