Verdensstjerne: Det blev ikke professionel træning for tidligt

Det var altid sjovt at komme til træning som ungdomsspiller, husker badmintonspiller Christinna Pedersen om sin tid som badmintontalent.

Ungdomstræner Majbritt Krogsgaard sørgede for, at det ikke blev professionelt for tidligt, selvom Christinna Pedersen tidligt viste stort potentiale. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Christinna Pedersen er en Danmarks bedste doublespillere i badminton nogensinde. Selvom hun tidligt viste et talent udover det sædvanlige og vandt U13, U15, U17 og U19-DM var hendes ungdomstræner Majbritt Krogsgaard i Gug Badminton med til at sørge, at det professionelle fokus ikke fik lov til at tage overhånd, og at det altid var sjovt at komme til træning. Christinna Pedersen fortæller: 

Læs også: Trænertema: Trænere skal lære at holde kæft

Det jeg tydeligst kan huske fra min ungdomstid og som havde stor betydning for mig, var min træner Majbritt Krogsgaard. Hun sørgede for, at det var sjovt at komme til træning hver gang. Det var ikke professionel træning, hvor alt skulle være 100% seriøst , men i stedet var der lagt vægt på at vi alle skulle have det sjovt. Det var den måde jeg udviklede mig som badmintonspiller på.  

Selvom jeg vandt U13-DM, og vi kunne se, at der var et potentiale for, at jeg kunne blive endnu bedre til at spille badminton, var det stadig den sjove og udfordrende del der motiverede mig til at fortsætte. Heller ikke selvom jeg vandt U15, U17 og U19-DM i de følgende år. Der var hele tiden en rigtig god balancegang med at have det sjovt samtidig.

Stadig plads til kagemand

Hvis der lå en fødselsdag i min folkeskoleklasse ovenpå træningen i Gug Badminton, så kunne jeg aflyse træningen og tage med til børnefødselsdag, spise kagemand og spille rundbold i stedet. Det var specielt mine forældre opmærksomme på, stadig skulle være en del af mig og det at være ung. Mere skulle badminton ikke fylde i min folkeskoletid.

Det var ikke afgørende, om jeg trænede tre eller fem gange om ugen. Det var mere lysten og om jeg synes, det var sjovt, hver gang jeg kom. Det var heller ikke seriøst fra start til slut. Det kunne ligeså godt være, at der blev spillet dødbold de sidste 20 minutter i stedet for, at der blev trænet benarbejde.

Læs også: Forsker: Den gode træner har en klar filosofi

Christinna Pedersen

  • En af Danmarks bedste doublespillere i badminton nogensinde
  • Indstillede den internationale karriere i februar 2019
  • Har vundet blandt andet fem VM-medaljer, All England og OL-sølv og bronze
  • Slog sine første fjerbolde som 6-årig i Gug Badminton Klub i Nordjylland
  • Viste prøver på potentialet som 13-årig ved at vinde U13-DM første gang. Hun vandt også U15, U17 og U19-DM

Vis mere Vis mindre

Det var ikke sådan, at jeg tidligt i mine ungdomsår tænkte, at jeg hurtigt skulle blive færdig med skolen, så jeg kan blive professionel badmintonspiller. Selvom jeg havde mange drømme om OL og turneringer i Asien, var det først i min gymnasietid, at jeg pludselig kunne se, at det måske ikke længere var total urealistisk.

Fik ikke trukket noget ned over hovedet

Som ungdomsspiller blandt de bedste, blev man udtaget til nogle bruttotrupper af badmintonforbundet og der var nogle krav i de grupper. F.eks. til, at man skulle prøve at opbygge en formtop. Det var Majbritt med til at planlægge for mig. I de sidste måneder op til et DM prøvede vi at intensivere træningen ved at lave lidt ekstra træninger, så jeg var i hallen 4 gange om ugen frem for 3 den sidste måned op til. Jeg kan også huske, at Majbritt organiserede, at vi løbetrænede en smule. Løbetræning var ikke min favoritdisciplin som ungdomsspiller, men Majbritt var god til at sige, at nu prøver vi det for at se, om det giver en formtop.

Det blev aldrig overdrevet og noget med, at jeg skulle til at løbetræne 3 gange om ugen, styrketræne og lave benarbejde. Det var aldrig sådan, at jeg tænkte; åh nej, jeg gider ikke til træning, fordi Majbritt står klar med det vildeste program. Det var på et niveau, hvor jeg hele tiden var med. Jeg havde altid lyst til at komme til træning. Jeg blev delagtiggjort, var med i processen og fik ikke trukket noget ned over hovedet.

Ikke professionelt for tidligt

Det er nogle gange min opfattelse og fornemmelse, at ungdomstræninger tidligt virker til at blive meget professionel træning, og det tror jeg er farligt med breddespillere. Jeg vil skynde mig at sige, at det kun er fornemmelse, som jeg har på et lille grundlag.

Læs også: Erik hjælper voksne skytter: ”Det skal være sjovt at træne igen”

Det er svært at sige, om det kunne have stoppet mig, hvis Majbritt havde praktiseret et professionelt setup men jeg kunne tydeligt fornemme - også dengang - at balancen var vigtig. Der var nogle ting, jeg skulle udvikle mig på, for stadig at være blandt de bedste i min årgang, men det blev gjort, så det stadig var sjovt og ikke dybt seriøst, og det var perfekt for mig.

Hvis det havde været målrettet, fra jeg var 13-14 år, og jeg skulle igennem 20 minutters benarbejde hver dag og 45 minutters slagteknik, hvor jeg skulle træne noget specifikt, kunne jeg godt frygte, at jeg var blevet tabt i det.