Simon Bork Nielsen

Fysioterapeut og cheftræner i Aarhus Akademisk Badminton Klub

De mest typiske badmintonskader, og hvordan du forebygger dem

Hvad man kan gøre for at undgå at få en skade, og hvilke signaler man skal være opmærksom på? En guide til spillere, trænere og forældre.

Badminton er en ekstrem dynamisk sport, hvor der igennem dueller foregår mange små og store bevægelser. Det stiller store krav til især vores muskler og sener.

Badmintonspillere skal konstant kunne bevæge sig i alle retninger, skiftevis accelerere og bremse kraftigt op.

Vægtbelastningen er enorm med de mange spring og landinger, samt utallige stemskridt, hvilket i høj grad kan presse knæet.

30 % af slagene foregår over hovedet, hvor skulderens muskler konstant arbejder for at stabilisere skulderleddet, og overfører den opbyggede kraft fra kroppen ud gennem skulderen og videre til ketsjeren.

Dette er ikke et forsøg på at lave et skræmmebillede, men blot for at reflektere over den belastning, vi udsætter kroppen for hver gang, vi går på badmintonbanen.

Badminton er ikke en kontaktsport, hvilket betyder, at vi som spillere er skånet for diverse uforudsete hændelser som pludselige slag, skub og træk, som man fx ser i fodbold og håndbold.

Dog er der utallige gentagelser af komplekse bevægelser, som vi gentager igen og igen. Når badmintonspillere kommer til skade er det enten en akut skade eller en overbelastningsskade. Den skadeshistorik vi kender fra badminton viser, at mange spillere har problemer med overbelastningsskader.

Forebyggelse

Den vigtigste forebyggelse er at lytte og respektere kroppens signaler, så man ikke presser sig selv unødigt.

Det er svært at lave forbyggende træning, som dækker alle. Men herunder finder du øvelser, som kan være med til at afhjælpe nogle af de problemstillinger, som ofte opstår i badminton.

Vi vil gerne opsætte retningslinjer for at forebygge overbelastningsskader, men der er en stor individuel påvirkning. Derfor skal denne guide ses som en guideline og ikke faste regler. Opsøg altid en fysioterapeut, hvis du døjer med vedvarende smerter.

24. marts 2020

Typiske skader og forebyggelse

Faresignaler
Kroppen er intelligent og vil ofte forsøge at advare. Det er derfor vigtigt, man lytter og forstår at tolke signalerne.
Overbelastningsskader har et meget veldefineret mønster, som man skal være opmærksom på.

Der mærkes igangsætningssmerter. Det føles ømt og irriteret og man tvivler måske på om man kan gennemføre træning eller kamp. Det opstår allerede ved opvarmning eller ved de første slag.

Det bliver bedre. Det føles som om smerterne er aftagende, man er mindre hæmmet og måske forsvinder smerterne helt.

Der kommer en efterregning i form af at smerteren vender tilbage. Oftest kommer smerterne når man bliver kold. Men i kraftige tilfælde kan de komme uden træning eller kamp og i en sådan grad, at man bliver presset til at stoppe.

Der vil evt. også kunne ses hævelse, varme og rødme i området, men langt fra i alle tilfælde.

Hvis man oplever denne smertetriade er der en overvejende sandsynlighed for, at man er i gang med at overbelaste dele af kroppen.

Desværre er det ikke altid, at man lytter til disse signaler, og ved at vedligeholde belastningen forværres skaden og derved forlænges den efterfølgende genoptræningsperiode.
Skulder

Skulderen kræver en høj grad af stabilitet, for at kunne gennemføre de mange slag med talrigere rotationer med høj kraft. For at forebygge er det derfor en god ide at lave øvelser med bl.a. elastik, hvor disse rotationer udføres langsomt med elastikken som modstand.

SE VIDEO AF ØVELSEN

Øvelserne kan udføres som en del af den almindelig opvarmning.

Det må ikke gøre ondt, når øvelserne udføres, men efter ca. 15 gentagelse skal skulderen begynde at føles lidt træt.

Øvelserne udføres med 15 gentagelser af 3 runder – husk at bevægelsen skal være langsom og kontrolleret.
Knæ

Knæet bliver udsat for mange kraftige stemskridt og landinger. Derfor er det vigtigt at have en god kontrol af sit knæ, samt være sikker på at man har en god alignment (lige linje) mellem ankel, knæ og hofte.

Dette kan trænes ved langsomme kontrollerede lunges eller stemskridt, hvor der er fokus på at knæet ikke bevæger sig indad, og generelt står stabilt.

Hvis knæet falder indad i stemskridtet kan det evt. hjælpe at træne sin hofte, som hjælper til knæets stabilitet.

SE VIDEO AF ØVELSEN

Øvelserne kan udføres som en del af den almindelig opvarmning.

Det må ikke gøre ondt når øvelserne udføres, men efter ca. 15 gentagelse skal knæet begynde at føles lidt træt.

Øvelserne udføres med 15 gentagelser af 3 runder – husk at bevægelsen skal være langsom og kontrolleret.
Akillessenen

Akillessenen hæfter vores lægmuskler til hælen og arbejder konstant når vi er på tæerne i løbet af kampen. De mange bevægelser og træk i senen gør at akillessenen er udsat for overbelastning.

Ved at lave langsom tung styrketræning af akillessenen, kan man ofte afhjælpe og forebygge generne.

SE VIDEO AF ØVELSEN

Hvad er en overbelastning?

Overbelastning er som navnet antyder, en større belastning end musklerne og senerne i et område kan holde til.

En overbelastningsskade er kendetegnet ved, at den gradvist forværres over uger til måneder. Først er der måske let smerte under opvarmning, men smerten forsvinder, når man er blevet varm. Smerten kommer så tilbage og måske i større grad, når man er færdig med badminton, og man er blevet kold igen.

For at forstå overbelastningsskader, er det nødvendigt at have en forståelse for, hvad der fysiologisk sker, når vi træner.

Når vi træner, bruger vi vores muskler. Under hård træning nedbryder og ødelægger vi vores muskler en lille smule. Det er derfor, man kan opleve DOMS – Delayes Onset Muscla Soreness. Kroppen er så smart, at den efterfølgende sørger for, at musklerne bygger sig en lille smule større og stærkere, så kroppen bedre kan modstå en lignende belastning igen, uden at blive lige så nedbrudt og øm. Det gør, at man over tid også vil blive stærkere og f.eks. slå hårdere, hoppe højere eller bevæge sig hurtigere.

Det vigtige i hele denne proces er hvileperioderne i mellem træningerne. Hvis ikke man respektere pauserne efter de hårde træninger, så vil kroppen ikke have tid til at genopbygge sig selv. Derved kan man opleve, at man ikke kan præstere på samme niveau eller i værste fald begynde at få ondt.

Det er her vigtigt at understrege, at det godt kan lade sig gøre at træne flere dage i streg. Det kræver blot, at man over tid har vænnet kroppen til denne belastning, samt at man ikke træner sig selv helt i bund til hver eneste træning.

Omvendt kan man også træne en gang om ugen og stadig få ondt. Det skyldes, at kroppen også belastes udenfor badmintonbanen. Det kan være, at man har et kontorarbejde, hvor man ikke sidder optimalt og på den måde provokerer skulderen. Det kan være, at man står eller går meget, måske på trapper, som kan provokere knæene.

Derudover deltager man måske også i andre sportsgrene, som også kan være en vedligeholdende faktor for en overlastningsskade.

Den sidste store faktor i forhold til overbelastningsskader er, at ingen af os er ens f.eks. ift. alder, køn, træningstilstand og ikke mest vores kropsbygning.

Derfor kan vi heller ikke alle holde til den samme belastning.

Især vores kropsbygning, gener og kropslige vaner kan være en stor skjult faktor ift. overbelastningsskader. F.eks. har især kvinder, pga. en anderledes vinkel i hoften, en større tendens til, at deres knæ falder ind ved stemskridt. Dette øger kraftigt belastningen på indersiden af knæet, som over tid kan give smerter.

Et andet eksempel kan være, at man over tid har tilegnet sig en sammenfalden holdning, som især ses ved teenagedrenge, der vokser meget. Denne stilling udfordrer dele af skulderens stabilitets muskler og kan lede til overbelastning af skulderen.

Manden bag artiklen

Simon Bork Nielsen er fysioterapeut og medejer af fysioterapeut klinikken Sundhed med Mening i Aabyhøj, Aarhus.

Han er tidligere ungdomscheftræner i ESG, Varde BK , Grindsted BK og cheftræner i Aarhus Akademisk Badminton Klub.

Flere artikler om badminton Vis alle artikler

Mest populære