Do’s and dont’s som forælder til et badmintonbarn

1. Tjek kampprogrammet inden stævner

Skal I til turnering for første gang, er det en god idé at spørge andre forældre, en frivillig fra klubbens ungdomsvalg eller træneren om hjælp til at læse og forstå kampprogrammet.

Du kan meget vel komme til at spilde masser af tid, hvis du møder op, når turneringen starter. Specielt i store turneringer med mange deltagere, kan der gå mange timer, før dit barn skal spille, så måske er det ikke nødvendigt at være der helt fra start.

Mange klubber er begyndt at skrive cirkatidspunkter i kampprogrammet til hjælp for forældre, men spørg en kyndig om hjælp, hvis du er i tvivl.

2. Læg mærke til dit kropssprog

Læg mærke til dit eget kropssprog som tilskuer. Det kan være hårdt for et barn at skulle bære både sine egne og forældrenes frustrationer, hvis barnets spil ikke fungerer. Barnets opmærksomhed bliver fjernet fra banen, hvis det oplever, at forældrene er overspændte.

Dit barn vil typisk vende sig om flere gange i løbet af kampen for at se, hvordan du reagerer – nogle badmintonbørn har ligefrem øjne i nakken.

Enkelte børn foretrækker, at forældrene ikke er i hallen. Andre forældre sætter sig ved nabobanen og lader, som om de ser på kampen der – både for deres egen og barnets skyld.

Det er svært at gøre det helt rigtige, så det bedste er at tage en snak med dit barn om, hvad hun eller han foretrækker. En generel anbefaling er at blive i hallen og gøre sit bedste for at virke rolig, selvom man måske koger indvendig. At lade sig rive med af barnets frustration, vil ikke gøre situationen bedre for barnet.

3. Hvornår skal du klappe?

Der eksisterer ikke nedskrevne regler om, hvornår og hvor meget man må klappe eller juble til en badmintonkamp. Men der findes en hel del uskrevne regler, og det er nemt at komme til at bryde dem.

Det er for eksempel ikke okay at juble højlydt, hver gang dit 9-årige barn får et point, for det gør måske den anden 9-årige modstander ked af det.

Husk, at det er børn. I badminton er det god tone at klappe, når børnene har haft en god duel, uanset hvem der vinder pointet. Klapsalven skal være kort og ikke voldsomt høj, men der er undtagelser.

Til holdkampe er det kutyme, at både børn og forældre bakker holdet op med tilråb og klapsalver. Til den store årlige turnering DMU giver børnene den fuld gas og råber sig hæse og banker i gulvet med boldrør, men den officielle adfærdskodeks siger, at sådan en opførsel ikke er i orden.

4. Forældre coacher under kampe

Børn har sjældent deres træner med til turneringer – det gælder både holdkampe og individuelle turneringer. Derfor kan du opleve, at forældre tager rollen som træner eller coach og går virkelig op i rollen. Som coach har du i nogle tilfælde lov til at tale med børnene i løbet af en kamp.

Reglerne ændrer sig af og til, så tjek Badminton Danmarks hjemmeside, hvis du vil have de nyeste regler for, hvornår du må coache.

Coaching foregår i en pause i kampen og ved siden af banen, mens spilleren tager en tår af sin drikkedunk. Pausen er meget kort, så der er kun tid til et par bemærkninger; derfor kan det være en god idé, at forældre og børn inden turneringen taler om, hvad der er særligt fokus på til træning for tiden. Så kan forældrene forsøge at fastholde det fokus i kampene. Så hvis din datter lige for tiden øver sig i en god lang serv, skal I rose hende, hvis det lykkes i en kamp.

Coaching kan også handle om helt andre ting end badminton. Jeg husker en af vores første turneringer, hvor min yngste havde vundet første sæt og var bagud i andet sæt. En lidt ældre klubkammerat slog sig ned på bænken ved siden af mig og spurgte, hvordan det gik. Min søn var sur, det kunne enhver se. ”Hvad kan få ham til at grine?” spurgte kammeraten, og jeg svarede, at det nok var noget med prut og tissemænd. Da min søn havde tabt andet sæt, gik den ældre kammerat ind til ham i pausen og fyrede nogle jokes af, så min dreng kom til at grine - og vandt kampen.

5. Spørg inden du tager billeder eller filmer

Selvom dit barn ikke spiller på højt niveau, kan det have stor værdi at optage kampen på video, da det giver dit barn mulighed for at se, hvilke slag, der fungerer godt og hvilke der kan forbedres. Barnet kan også tage optagelsen med til sin træner og tale om den.

Husk altid at spørge modstanderen først, da et kamera kan virke forstyrrende, og tilbød eventuelt også en kopi til modstanderen.

Pas på med at lægge videooptagelserne på de sociale medier. Dels er det ikke lovligt uden tilladelse i mange sammenhænge, dels er det meget forskelligt, hvordan familier har det med de sociale medier.

Spørg først, inden du filmer/fotograferer og hvis du har planer om at lægge noget på de sociale medier. Husk i øvrigt at undgå blitz i hallen på dit kamera.

Flere klubber er begyndt at have holdninger til, hvad forældre lægger på klubbens hjemmeside af billeder og videoer fra turneringer. Klubberne vil ofte hellere have fokus på børnenes udvikling end deres resultater. En mentaltræner sagde en dag: ”Forældrene lægger jo ikke billeder op, når deres børn taber, vel?”

6. Hvad skal du gøre mellem og efter kampe

Efter en kamp har børn sjældent lyst til at evaluere med det samme. Det kan være godt med en lille pause, men måske man må tage snakken her og nu, hvis de straks skal videre til en ny kamp.

Du vil ofte se en træner eller en forælder, der hurtigt trækker et barn eller doublepar til side og tager en lille snak lige efter en kamp. De spørger typisk, hvad der gik godt og mindre godt, for at få spillerne til at reflektere over deres spil og eventuelle samarbejde på banen.

Husk her, at børn højst kan kapere et par råd ad gangen. Et godt råd er skrive dine observationer ned på papir og nøjes med at sige et eller to. Hvis du stadig synes, at dine guldkorn er relevante senere, kan du overbringe dem, når tiden passer.

Hvis barnet føler, det har spillet dårligt, og har tabt, kan det ofte slet ikke rumme en snak og i hvert fald ikke med mor eller far. Nogle børn styrter ud af hallen eller sætter sig bare i et hjørne med et håndklæde over hovedet. Forældre finder med tiden ud af, hvornår det er bedst at lade sit barn få lidt fred.

Det kan også være nødvendigt at kalde barnet ud til en kammeratlig samtale på parkeringspladsen, hvis der er blevet udvist dårlig opførsel eller kastet med ketsjeren.

Når en kamp er slut, er det vinderen, der skriver resultatet og afleverer sedlen til dommerbordet. Du kan altså altid se, hvem der har vundet en kamp, for det er ham eller hende, som afleverer sedlen.

Inden næste kamp vil nogle børn gerne sidde med et spil på telefonen, mens andre løber ind på en ledig bane for at spille. De spiller gerne mod et barn, de lige har tabt til eller vundet over, og det er en af de charmerende ting ved badminton, at børnene har det sjovt sammen uanset udfaldet af kampene.

En del turneringsledelser forbyder badmintonleg på banerne, fordi de mister overblikket over, hvilke baner der er ledige. Men nogle steder har de så mange baner, at der altid er en ledig til leg.

Når børn er slået ud af en turnering, vil de nogle gange bare hjem hurtigst muligt. Andre børn vil gerne blive og se kammeraterne spille til ende. Gør det sidste, hvis I har tid og overskud. Børnene lærer noget både om badminton og de andre børns spillestil, som måske kan være gavnligt senere hen. Og på samme måde understreger du, at badminton lige så meget handler om stærke venskaber, sjov og hygge.