Jonathan gør unge i Skørping aktive

18-årige Jonathan Bentholm er én af dem, der i den grad tager en tørn i foreningslivet, og som trækker andre unge med.

En af dem, vi – DGI og idrætsforeningerne – rigtig gerne vil lege med, er Jonathan Bentholm. Han er 18 år, træner og bestyrelsesmedlem i både tennis- og badmintonklubben i Skørping. I begge klubber er han en af hovedårsagerne til, at der er kommet flere medlemmer.

Jonathan Bentholm er et strålende eksempel på, hvor vigtigt det er, at unge involverer sig i idrætsforeningerne. Hvad skal der til for at tiltrække unge til foreningslivet, både som udøvere, trænere og bestyrelsesmedlemmer? Hvorfor er unge som Jonathan i stand til at skabe aktiviteter, der tiltrækker nye medlemmer? Og hvad driver ham?

Svarene finder vi i Skørping i Nordjylland. En by med 2.982 indbyggere, naturskønt beliggende i den nordlige ende af Rold Skov og i nærheden af Rebild Bakker. 30 km længere nordpå ligger Aalborg.

I Skørping bor Jonathan Bentholm. Han går i 3.G på Støvring Gymnasium. Ligesom mange andre unge, som snart er færdige med skolen, glæder han sig til at skulle tjene penge og rejse, inden han nok flytter til en anden by. Mere defineret er fremtiden ikke. Men nu og her er han stadig i Skørping. Og selvom fremtiden ligger et andet sted, afholder det ikke Jonathan Bentholm fra at engagere sig i det lokale foreningsliv.

3 råd til at få unge i bestyrelsen

  1. Spørg dem
  2. Husk ja-hatten, når unge viser initiativ
  3. Lad unge og gamle supplere hinanden. Det giver en god dynamik

"Det er jo et job på en måde. At tage ansvar og få sat ting i gang giver mig en masse, jeg også kan bruge i fremtiden. Det åbner mange døre, og man får en masse evner," siger Jonathan Bentholm.

Hygge og samvær lokker flere unge til

I fritiden er han både tennistræner, badmintontræner og bestyrelsesmedlem i begge byens ketsjerklubber. I tennis har Jonathan været med til at øge medlemstallet fra 65 til 165. I badminton er de gået fra 50 til 70 medlemmer på grund af aktiviteter, som Jonathan Bentholm har været en del af. Men han er ikke alene om det, og det er første lærdom. Der er andre unge involveret i de medlemsskabende aktiviteter, og det er afgørende for både Jonathan Bentholms engagement og aktiviteterne.

"Det er sjovt at se en idé gå fra nul til mange. Jeg kan godt lide den proces. Det er lidt et fix og sjovt at se andre have det sjovt med noget, jeg selv kan lide."

I tennisklubben er det trænerfirkløveret bestående af Jonathan Bentholm, Eva Kold, Carl Kjeldberg Lassen og Frederik Beltoft, der har taget teten og øget medlemstallet med 150 procent. Fire kammerater, der er vokset op sammen på tennisbanen, og som alle går på gymnasiet i Støvring.

Da vi møder Jonathan torsdag aften i Skørping Idrætscenter, er han flankeret af holdleder Amanda Rosendal Pilgaard. De to står bag holdet Ungdomsfjer, der har trukket 20-25 nye, unge medlemmer fra Skørping og omegn til badminton hver torsdag fra 20.00-21.30. Alle går i gymnasiet og har base i Skørping. Nogle har spillet badminton i seks år. Andre har aldrig spillet før. Nogle løber til træning. Andre tager bilen, selvom det kun tager tre minutter hen til hallen. De har vidt forskellige idrætsmæssige forudsætninger. Hvorfor og hvad forener denne flok på det samme idrætshold? Fordi de kender hinanden på kryds og tværs, og fordi de først og fremmest er der for at hygge sig og være sammen med andre unge.

Jonathan Bentholm

  • 18 år
  • Går i 3.G på Støvring Gymnasium
  • Bor i Skørping i Nordjylland
  • Badmintontræner og bestyrelsesmedlem i IF Frem Skørping Badminton
  • Tennistræner og bestyrelsesmedlem i Skørping Tennisklub

Det var Amanda Rosendal Pilgaard der fik idéen til at starte holdet. Hun havde ingen tilknytning til badmintonklubben i forvejen, men kendte Jonathan, som var træner og bestyrelsesmedlem, fra folkeskolen.

"Det startede, fordi jeg fik en knæskade. Jeg har spillet håndbold og fodbold før, men det måtte jeg droppe. Jeg manglede et sted, hvor man kunne mødes med sine venner en torsdag aften om noget, der ikke nødvendigvis var druk og fest," fortæller Amanda Rosendal Pilgaard.

Forslaget tog Jonathan med videre på et bestyrelsesmøde inden sæsonstart. Dog med visse specielle krav.

"Normalt kan det nemt koste 1.000 kroner at gå til badminton, men vi kender vores venner godt nok til at vide, at det er for mange penge. Så ud over at få grønt lys til at få en haltid, skulle vi også have lov til at sætte kontingentet ned til 500 kroner," fortæller Jonathan Bentholm.

Niveau kommer ikke i første række

Bestyrelsen gav Jonathan Bentholm og Amanda Rosendal Pilgaard mere eller mindre frie hænder til at gøre, hvad de ville, og det var afgørende for, at holdet blev til noget. Jonathan Bentholm forklarer:

"Bestyrelsen sagde; det lyder som en god idé. Gør, hvad I vil. Bare I selv står for det. De kunne også have sagt; det kan vi ikke, kontingentet er lavere end for andre, og det går ikke, men det gjorde de ikke. Vi fik et kæmpe ”go”, og det er det, der giver et skub til at prøve at starte noget. Havde der været en masse bøvl, havde vi nok ikke gidet gå videre med idéen."

Derefter spurgte de to unge deres venner og bekendtskaber, om Ungdomsfjer var noget, de kunne være interesserede i. Det var der en del, der kunne. De oprettede en gruppe på Facebook, hvor de inviterede cirka 100 mennesker, der kunne være interesserede. De opfordrede også gruppens medlemmer til at invitere flere, som det kunne have interesse for.

Derpå arrangerede de en prøvetræning, og så var holdet i gang. I dag er 20-25 nye, unge medlemmer i badmintonklubben, som formentlig aldrig ellers ville være startet i klubben, og cirklen bliver langsomt større og større, uden Jonathan og Amanda gør mere. De har bare sat det i gang.

"En dag kom en ny, der ikke havde idrætstøj med, fordi hun lige havde været sammen med en veninde, og så tog hun med til træning. I forgårs skrev hun så, at hun gerne ville være medlem, så det er rimelig organisk," fortæller Jonathan Bentholm.

I tennisklubben fik firkløveret også frie hænder til at ændre på års underskud og medlemstilbagegang, og de har arrangeret alt lige fra tilbud med fordelagtige kontingenter, fest, tennisskole, gratis juniortræning og adskillige utraditionelle aktiviteter for juniorer og unge, for eksempel hyggearrangementet Grill & tennis.
Indsatsen har resulteret i 100 nye medlemmer plus 20-30 stykker, som har en løsere tilknytning.

Dem med løsere tilknytning er typisk børn og unge, der har været med til en vennedag eller til Grill & tennis, men endnu ikke er blevet medlem af tennisklubben. En lignende gruppe er der i badmintonklubben. De har endnu ikke indløst medlemskab og får det måske aldrig, men de har fået en tilknytning til klubben, som de måske aldrig ville have fået, hvis de ikke havde fået mulighed for frit at stifte bekendtskab med sporten.

Lystbaserede tiltag

Samme aften, som vi besøger Jonathan Bentholm og Amanda Rosendal Pilgaard, har hans gymnasieklasse udvekslingsstudenter fra Spanien på besøg. En flok af spanierne er med til træningen. På skiftevis dansk og engelsk sætter Jonathan Bentholm den brogede gruppe i gang med forskellige aktiviteter. Det er ikke undervisning. Han sætter dem bare i gang. Det er sjovt, uformelt, hyggeligt, frit og sved på panden.

Her er ikke langt fra tanke til handling: De frie rammer, hvor der er plads til at tage en ven med. Hvor lidt der skal til for at tage lysten til initiativ fra dem. Hvordan Jonathan Bentholm og de ældre bestyrelsesmedlemmer supplerer hinanden. Lad Jonathan Bentholm om det, han er bedst til, så finder vi ud af, om det lader sig gøre. Selve idrætten kommer langt nede i hierarkiet. Det handler ikke om at være bedst til badminton, men om at hygge sig, få motion, have det sjovt sammen med jævnaldrende.

5 pointer om unge og idrætsliv

  • Unge oplever et stærkt forventningspres, om at de skal præstere på alle arenaer. I overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse ”mister” de 11,5 timer om ugen til transport, lektier og fritidsjob
  • Unge efterspørger nye koblinger af samvær, selvrealisering, sag og forpligtelse
  • Mange foreninger bidrager til presset ved tidligt at møde børn og unge med ”all-in-krav.” Få foreninger formår at skabe rammer, der passer til de travle og dem, der bare vil dyrke idræt for sjov
  • Træneren spiller en afgørende rolle for unges trivsel, men mange oplever barrierer, blandt andet at tiden er knap og at arbejdet med trivsel giver ekstraarbejde
  • Foreningerne, som tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er i dag blot én af flere veje til høj puls

Kilde: DGI unge task force, 2018

"Det handler ikke om talentudvikling. Vil du mere end det, vi har her, kan du tage til Aalborg," siger Jonathan.

Men hvad så, når han og de andre unge flytter fra byen? Er det slut med Ungdomsfjerholdet til sommer, hvis tovholderen flytter. Er indsatsen spildt? Der er ikke skabt et langtidsholdbart koncept, klubben kan lukrere på i mange år. Omvendt har 25 unge hygget sig med at spille badminton med jævnaldrende i en idrætsforening, de med stor sandsynlighed ellers aldrig ville have sat deres ben i, før de flyttede fra byen. Er der sat en spire i nogle af dem?

"Det ødelægger jo ikke noget. Der går ikke noget tabt. De, der gerne vil fortsætte med at spille, finder nok noget andet, de vil. Vi har aldrig overvejet, at vi skulle skabe noget langtidsholdbart. Det var virkelig bare et spørgsmål om, at Amanda havde ondt i knæet og skulle dyrke noget sport. Jeg synes, det var en god idé, og fik nogle med. Så ville vi gerne holde en julefrokost, så gør vi det. Vi har også snakket om, at vi skal have en klubturnering og spille mod nogle andre. Det finder vi ud af til den tid. Det er meget lystbetonet. Den der langsigtede plan – den har vi lige glemt," siger Jonathan Bentholm.

"Man kommer bare, og så ser vi, hvad der videre sker. Det er ikke pligter, vi skal have afsat. Vi laver det, vi har lyst til," slutter Amanda Rosendal Pilgaard.