Der er flere veje til at blive uddannet badmintontræner igennem DGI og Badminton Danmark. En del unge starter med hjælpetrænerkurserne, mens andre starter med de tre trænerkurser, der tilsammen giver en basistræneruddannelse. Herefter gennemfører de mest ambitiøse trænere talenttræneruddannelsen.

22-årige Alexander Svenstrup fra Tarup Paarup Idrætsforening på Fyn har spillet badminton i 16 år og været træner i de 10 af dem. Alligevel har han taget samtlige uddannelser for at blive endnu bedre.

”For at kunne blive ved med at udvikle mine spillere, kræver det også, at jeg selv udvikler mig som træner. Det føler jeg, at jeg gør ved at uddanne mig. Jeg syntes simpelthen, at det var så fedt at være afsted på de første kurser, at jeg bare ville uddanne mig videre og videre,” siger han.

Kurser gav lyst til mere

For ham har træneruddannelserne givet endnu mere lyst og motivation til at udføre trænergerningen så godt som overhovedet muligt.

”Hver eneste gang, jeg har været afsted, har jeg haft den der: ’Åh, det var fedt! Det vil jeg gøre endnu bedre, og nu vil jeg gerne tage næste skridt.’ Når jeg tog et kursus, syntes jeg, det var megafedt, og så fik jeg bare lyst til at tage et til, så jeg kunne blive en endnu bedre træner og være med til at udvikle børn endnu mere.”

23-årige Mathilde Bjergen fra St. Restrup IF Badminton har spillet badminton i 16 år og er vokset op med en far, der var badmintontræner. Som ungdomsspiller var hun inde omkring landsholdet, og i dag spiller hun for Aalborg Triton i 2. division.

Badmintonteknisk er hun bedre end de fleste. Men hun oplever, at kurserne giver hende en større forståelse for, hvorfor hun gør, som hun gør, og hvordan hun forklarer det til andre.

”På kurserne arbejder vi meget med, hvordan vi teknisk forklarer tingene, i forhold til hvordan børn i forskellige aldersgrupper tænker. Når det så er badmintonteknisk, handler det ikke om, hvordan man slår et slag, men hvordan man forklarer, hvordan man gør det. Det er fedt at få med,” siger hun.

En fed tilgang

Mathilde Bjergen oplever også, at det fungerer rigtig godt, at kurserne lægger op til, at det i lige så høj grad er badmintontrænerne, der skal lære hinanden noget, som det er underviserne.

”Det var bare fedt at møde trænere fra andre klubber og høre, hvad de laver, og hvilke udfordringer de har. Vi kommer alle sammen med noget viden og erfaring, som vi kan lære fra os. Det er en fed tilgang, at vi selv skal deltage aktivt,” siger hun.

Den opfattelse deler Nikolaj Rosing. Han er 17 år, træner i Værløse Badminton og har taget basistræneruddannelsen.

”Det bedste er, at man får mulighed for at sparre med andre trænere. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan skabe et forum, hvor man som træner er med til at gøre andre trænere klogere, og at jeg giver dem nogle redskaber, som jeg benytter i min klub, i bytte for at jeg selv får redskaber med hjem,” siger han.

Både Alexander Svenstrup, Mathilde Bjergen og Nikolaj Rosing er selv så dygtige spillere, at de næppe bliver teknisk endnu bedre af træneruddannelserne. Men det er heller ikke meningen.

Til gengæld har kurserne givet dem alle et nyt perspektiv på trænergerningen og masser af inspiration til, hvordan de kan skrue træningen og øvelserne sammen til specifikke aldersgrupper. Og så er der det pædagogiske aspekt.

Mathilde Bjergen oplever, at hun har fået en anden forståelse for, hvorfor børnene, hun træner, reagerer, som de gør, i forskellige situationer.

”Efter jeg har fået teori bag mine erfaringer, så oplever jeg tingene i hallen på en ny måde og handler anderledes. Når børnene for eksempel bliver utålmodige og ikke kan koncentrere sig, bliver jeg ikke irriteret. I stedet ser jeg det som et tegn på, at jeg nu skal variere min træning eller lægge noget fysisk træning eller leg ind. Det er jeg blevet meget bedre til,” siger hun.

Himlen falder ned

For Nikolaj Rosing er det ikke kun selve kurserne, men også det netværk og den relation, som de deltagende trænere får til hinanden, som har gjort en stor forskel. Han er specielt glad for de værktøjer, han bruger, når han skal forklare specifikke øvelser.

”Jeg er blevet en bedre badmintontræner. Jeg har fået nogle helt andre værktøjer og måder at forklare og præsentere øvelser på. Når jeg for eksempel forklarer et forspændingsfald med, at vi skal forestille os, at himlen falder ned, har børnene nemmere ved at forstå, hvad jeg mener, end når jeg bruger fagtermer,” siger han.

Det er ikke kun trænerne, men også klubberne som mærker effekten af uddannede trænere. For fem år siden var Alexander Svenstrups klub Tarup Paarup IF ved at lukke, fordi der kun var fem spillere tilbage. I dag har klubben en af de største og mest velfungerende ungdomsafdelinger på Fyn.

”Jeg tror helt sikkert, at uddannede trænere bidrager til, at spillerne bliver ved med at komme til. Vi lærer en masse, som vi tager med tilbage. Det har vist sig at fastholde og tiltrække spillere, for de synes, det er sjovt at spille badminton ved os, og de nyder at være her. Når først nogle har fundet ud af, at det er fedt at spille hos os, siger de det videre,” forklarer han.

Uddannelse skaber det bedste klubmiljø

Værløse Badminton er en stor klub med mange medlemmer hos både ungdom, senior og bredde. Klubben har skabt en kultur, hvor spillerne allerede som unge begynder som hjælpetrænere og efterfølgende bliver tilbudt at komme på træneruddannelser.

På den måde skaber klubben en fødekæde af egenudviklede trænere fra Værløse Badminton. Fuldstændig som det var tilfældet med Nikolaj Rosing.

”Det har gjort, at vi har været med så langt fremme i udviklingen. Vi har haft en tilvækst i medlemmer og særligt blandt unge de sidste par år, selvom den generelt for badmintonsporten er faldet lidt. Det, synes jeg, vidner om, at vi har været gode til at lave nye tiltag og til at uddanne vores trænere. På den måde skaber vi det bedste foreningsliv og det bedste klubmiljø,” siger han.

Teorien og værktøjerne fra uddannelserne begrænser sig ikke kun til træningen i hallen. Alle tre trænere oplever, at de også tager personlige erfaringer med sig, som de bruger i andre sammenhænge.

For Alexander Svenstrup har kurserne været med til at styrke hans lyst til at blive folkeskolelærer. Han er blevet klogere på, hvordan man agerer med børn, og hvordan man er et godt forbillede for dem. Og Nikolaj Rosing tager værktøjerne med, når han hver dag møder ind i 2.G på Niels Brock Gymnasium.

”Når vi for eksempel laver gruppearbejde, er jeg blevet bedre til at sætte mig ind i, hvordan de andre tænker, og hvorfor de gør det. Jeg føler mig også skarpere og mere sikker, når jeg præsenteret og snakker foran andre mennesker,” siger han og giver et eksempel:

”Jeg finder for eksempel nogle buzz-words, der fanger opmærksomheden, eller anektoder, de kan huske. På den måde får jeg skabt nogle billeder, så vi alle er på samme side og forstår, hvad der bliver præsenteret.”

Alle tre trænere anbefaler at tage en træneruddannelse, hvis du har mulighed for det. Særlig i små klubber kan man let tænke, at der er andre vigtigere ting, som man må prioritere højere end uddannede trænere, men det er en fejl, mener Mathilde Bjergen, der selv kommer fra en lille klub.

”Nogle af dem, jeg har mødt på kurserne, har måske ikke selv haft et særlig højt badmintonniveau, så særligt for dem er det en god idé, at de får lært og forklaret, hvordan et slag skal være. Det kan godt være, de ikke selv er de bedste til at udføre det, men hvis de er gode til at forklare og undervise i det, gør det ikke noget,” siger hun og opfordrer især til, at man tilbyder unge hjælpetrænere en træneruddannelse.

Så vokser niveauet i hele sporten

Men selvom alle, der har muligheden, ifølge de tre unge trænere bør gribe den, skal man gøre det af de rette årsager. Gør man det, kan man hjælpe hele badmintonsporten, forklarer Alexander Svenstrup.

”Du skal ikke gøre det, bare for at gøre det. Motivationen skal være, at du har lyst til at blive bedre, og at du synes, badminton er det fedeste og gerne vil give det videre. Kan du udvikle dygtige trænere ude i de små klubber, får du også dygtige spillere derude, og så vokser niveauet i hele badmintonsporten. Det er til hver en tid investeringen værd.”

Tekst og layout: Kristian Arnth // kristian.arnth@dgi.dk

Fotos: Privat

Denne artikel er den fjerde i en artikelserie om trænere i dansk badminton. Du kan læse de andre herunder.