Viktor Axelsen: Meld dig til Klubliv Danmark

Den professionelle badmintonspiller opfordrer alle til at støtte deres klub via DGI's nye, gratis koncept.

Viktor Axelsen, professionel badmintonspiller, opfordrer alle til at registrere sig som medlem af Klubliv Danmark Foto: badmintonphoto.com

DGI har trukket sig fra KlubLiv Danmark

Opdatering: DGI har i januar 2016 besluttet at trække sig fra KlubLiv Danmark. Bestyrelsen for KlubLiv Danmark har derfor besluttet, at foreningen KlubLiv Danmark stopper indsamlingsvirksomheden pr. 17. januar 2016.

For Viktor Axelsen, professionel badmintonspiller, er svaret enkelt på spørgsmålet om, hvorfor man som medlem af en forening bør tilmelde sig Klubliv Danmark.

”Svaret er simpelt: Fordi det er et virkeligt godt initiativ, der kan hjælpe din klub til at få bedre økonomiske vilkår.”

Det er et koncept skabt af DGI, Klubliv Danmark og Nets med det formål at skaffe flere penge til lokale klubber via tilmeldte medlemmer, foreninger og butikker.

En vigtig hjælp

Jeg vil gerne hjælpe min barndomsklub og min klub ved at melde mig ind i Klubliv Danmark

Viktor Axelsen, professionel badmintonspiller

Han står frem som en af de første Klubliv Danmark Opfordrere blandt danske sportsstjerner.

”Jeg tilmeldte mig, fordi en anden badmintonspiller fortalte mig om initiativet. Og så vil jeg gerne hjælpe min barndomsklub Odense BK og min nuværende klub Værløse Badminton,” forklarer han.

Viktor Axelsen siger videre:

”Begge klubber har hjulpet mig på vej i min karriére, men OBK har betydet særligt meget for mig, fordi det er dér, jeg voksede op med badminton."