Badminton i skolen

Sæt badminton på skemaet i dine idrætstimer. Vi sammensætter gerne en dag eller et forløb, der passer bedst til dig og dine elever.

Vil du prøve en anderledes idrætstime med fjer og ketsjer? Vi gør det nemt, sjovt og lærerigt at undervise i badminton.

DGI Badminton og Badminton Danmark står bag et initiativ, der skal øge interessen for badminton - både i skolen og fritiden.

Du kan vælge mellem 4 tilbud, som har til formål at skabe glæde og udvikling hos den enkelte elev. Ethvert forløb kan tilpasses netop din skoles behov og ønsker. 

Din skole kan vælge et af tilbuddene eller alle som én samlet pakke. Tilbuddene henvender sig til alle klassetrin i folkeskolen.

Vælg mellem:

Få besøg af en træner i idrætstimen

En badminton-idrætstime kan bestå af:

  • Kl. 08.30 - 08.45: Opvarmningsleg med badminton i fokus
  • Kl. 08.45 - 09.00: Leg med ketsjer og bold, jonglering, forhindringsbane, stafet mm.
  • Kl. 09.00 - 09.30: Forskellige badmintonøvelser og -lege
  • Kl. 09.30 - 10.00: Forskellige småspil og kampe

Ofte vil det være instruktører fra den lokale badmintonklub, som kigger forbi.

Et skræddersyet 3-timers kursus for idrætslærere

Bliv den bedste underviser i badminton med et 3-timers kursus med en garvet underviser. Du får nye ideer og teknikker, der ruster dig til at tilpasse undervisningen til lige præcis dine elever.

I kan vælge at samle et hold kollegaer eller gå sammen med lærere fra andre skoler. 

Endags skoleturnering for elever

Har klassen mod på at blive udfordret i rigtige badmintonkampe, så tjek vores skoleturneringer

Det kræver ikke en masse arbejde af dig og din skole. Turneringen arrangeres nemlig af den lokale badmintonklub i samarbejde med DGI Badminton og Badminton Danmark. 

Få et komplet undervisningsforløb til dine idrætstimer

DGI Badminton og Badminton Danmark har sammen udviklet et undervisningsforløb til idrætstimerne. Materialet kan downloades gratis her eller bestilles trykt

Du får en komplet guide til skoletilpasset badmintonundervisning til idrætstimerne, og du behøver ingen badmintonerfaring for at få glæde af materialet. 

Kontakt din nærmeste landsdel eller badmintonkonsulent Lars Folmer Jensen, hvis du vil høre mere.