Badmintonfitness

Kombinér træningen med ketsjere og fjerbolde med effektiv cirkeltræning. Så bliver du endnu bedre til badminton!

Prøv badmintonfitness, og træn styrke i ben, overkrop og core. Vi udfordrer din koordination og balance, og vi træner stabilitet og styrke i dine skuldre.

Badmintonfitness er cirkeltræning med små stationer, så du styrker mange forskellige muskelgrupper. Træningen er relevant for dig, der spiller badminton, og vi træner for at gøre dig bedre på banen. Andre kan også have glæde af badmintonfitness som almindelig styrketræning.

Kom som du er! Badmintonfitness er for alle uanset niveau. 

Find en klub nær dig, og tjek om de tilbyder badmintonfitness.

Du kan også tage kontakt til dit lokale DGI-kontor eller idrætskonsulent Lars Folmer Jensen. Så hjælper vi dig videre.

Få mere inspiration 

Mangler du ideer til at bruge badmintonfitness i træningen? Så tjek inspirationsmaterialet fra DGI Butikken.

Du kan også finde øvelser til badmintonfitness på Trænerguiden.