Jongler med ballon med hånden
Jongler med hånden med en ballon på forskellige måder
- Idræt
- Badminton
- Kategori
- Opvarmning og lege
- Emneord
- Øje-hånd koordination, MiniTon, Badmintonspecifik opvarmning
- Tid
- 6 min.
- Niveau
- 1 - Begynder
- Alder
- 5-80 år
- Deltagere
- 1-24 deltagere
Beskrivelse af øvelsen
Spilleren jonglerer med en ballon på forskellige måder med hånden. Der kan både anvendes balloner af forskellig størrelse. Spillerne veksler mellem disse jongleringsøvelser:
• Slå ballonen op i luften med ketsjerhånden
• Slå ballonen op i luften med ketsjerhånden – skiftevis med håndfladen og håndryggen
• Slå til ballonen skiftevis med ketsjerhånden og den anden hånd
Fokuspunkter:
• Plads mellem albue og krop, så underarmen kan roteres
• Spillerbenet er forrest i et godt stemskridt, når ballonen rammes længere væk fra kroppen
• Følg hele tiden ballonen med øjnene
Øvelsen demonstreres først. Herefter forklares øvelsen og fokuspunkter. Øvelsen demonstreres en sidste gang inden spillerne begynder at træne de forskellige elementer.
- Øvelsen kan gøres lettere ved at bruge større balloner. Herved vil spillerne have mere tid inden ballonen falder til jorden.
- Øvelsen kan gøres sværere ved, at spillerne skal bruge en "forlænget arm" i form af eksempelvis en fluesmækker, en pind eller en ketsjer til at slå til ballonen.