Forælder-jagt
Forhindringsbane med forskellige koordinative bevægelser, der udfordrer motorikken
- Idræt
- Badminton
- Kategori
- Opvarmning og lege
- Emneord
- MiniTon, Forhindringsbaner og stafetter, Coronavenlige
- Tid
- 10 min.
- Niveau
- 1 - Begynder
- Alder
- 5-80 år
- Deltagere
- 2-24 deltagere
Beskrivelse af øvelsen
Forældre-jagt er en forhindringsbane, hvor spilleren skal bevæge sig gennem banen med forskellige bevægelse for afslutningsvis at kaste 2 ærteposer efter sin forældre. Forhindringsbanen kan sammensættes på forskellig vis. Her er et eksempel:
Spillerne starter med to ærteposer for derefter, at bevæge sig gennem forhindringsbanen:
1. Hoppe opad og fremad med afstand mellem fødderne. Fødderne klappes sammen i luften
2. Ramme alle motorik-fødderne, som er tilfældigt placeret.
3. Løbe igennem tre kegler og snurre to gange rundt om hver (husk god afstand)
4. Bevæge sig som forskellige dyr, eksempelvis: krabbe, stork, kænguru m.fl.
5. Kaste til måls med ærteposerne efter forældrene. Børnene kaster både med højre og venstre hånd
6. Spurte tilbage til starten af forhindringsbanen igen
Fokuspunkter:
- Hold hovedet oppe og se fremad
- Flyt fødderne hurtigt med vægten på forfoden
- Lavt tyngdepunkt
I Mini-ton materialet kaldes denne øvelse for: "Forældre-jagt."
Øvelsen demonstreres først. Herefter forklares øvelsen og fokuspunkter. Øvelsen demonstreres en sidste gang inden spillerne begynder at træne de forskellige elementer.
- Øvelsen kan gøres lettere ved, at vælge færre og mere simple "forhindringer" på forhindringsbanen, såsom mere almindeligt løb og almindelige hop.
- Øvelsen kan gøres sværere ved, at gøre forhindringsbanen længere og tilføje flere og mere komplekse forhindringer, såsom øvelser hvor både arme og ben skal koordineres i forhold til hinanden.