SUW: SMART Basket 2 - Ny som træner 2 i Roskilde

Hvornår
5. sep 2020 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Tjørnegårdsskolen, Hyrdehøj 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Trænere, 14 - 99 år, letøvede, øvede

Nummer
2020 09 15 3071
SMART-basket 2 – Ny som træner 2 
kurset til dig som allerede har været på SMART-basket 1 kurset

Er du allerede børne-og ungdomstræner og har været på SMART-basket 1 (Ny som træner 1), så skal du med på dette kursus. 
 
Smart-basket er jo DGI´s og DBBF´s aldersrelaterede træningskoncept SMART, som står for Sjovt, Motiverende, Aldersrelateret Træningskoncept. 
Kurset vil have en teoretisk gennemgang efterfulgt af masser af praktik i hallen, hvor SMART-Basket's principper er i centrum. 
Der vil være fokus på trænerens basale opgaver og pligter.

Målgruppe:

  • Et kursus for dig, der har været børne- og ungdomstræner 1-2 år
  • Minimumsalder for deltagelse er 14 år
  • Har gennemført SMART-basket 1-uddannelsen

Formål:

  • Giver dig en uddybende forståelse for basketball-trænerens grundlæggende opgaver og pligter
  • Kurset bygger videre på den viden, du har erhvervet i forbindelse med SMART-basket 1 og introducerer dig for få nye vidensområder i forhold til aldersrelateret træning
  • Vi bygger videre på din grundlæggende forståelse for, hvilke elementer der bør indgå i basketball-træningen, ligesom du bliver endnu skarpere i at tilpasse din træning for aldersgrupperne fra U15 til U19

Grundmodulet har en varighed af 6 timer incl. pauser. Derudover skal du have DBBF-godkendte tillægsmoduler/clinics med i alt 6 timers varighed for at færdiggøre SMART-basket 2.

Kurset er trænerlicensgivende, jf. DBBF´s regler om trænerlicens, og henvender sig til trænere der skal have en B-Trænerlicens (Børne & Bredde Licens) og/eller M-Trænerlicens (Motionist Licens).

Vejledende program (6 timer) + pauser:

Teoretisk program (3 timer):

Repetition

  • Trænerrollen
  • Det gode basketballmiljø
  • Teoretisk viden om de 7 fundamentals
  • Mental og taktisk træning
  • Fysisk træning
  • Sæsonplanlægning og øvelsesgenerator
  • Træneradfærd og børnereglerne

Nye emner

  • Talentbegrebet
  • Selektion og specialisering
  • Spillerens psykologi
  • Trænings- og sæsonplanlægning
  • Gennemførsel af en træning

Praktisk program (3 timer):

Fundamentals

  • Skud
  • Afleveringer
  • Footwork
  • Driblinger
  • Gøre sig fri
  • Forsvar
  • Layups

Trænerrollen

  • Instruktion af øvelser
  • Feedback
  • Coachende tilgang vs. mesterlære

Jesper Nielsen, Jesper Nielsen, Jesper Nielsen

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte William Bond, DBBF, på tlf. 20845615 eller wbo@basket.dk

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer