Follow Through Camps for alle piger og drenge årgange 09-06

Hvornår
20. dec kl. 09:00 - 30. dec 2020 kl. 15:30
Hvor
Farum Arena, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum, Danmark
Hvem
Udøvere, 11 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 09 15 6119
Follow Through Camps

Kom og bliv trænet af landsholdstræneren og en NBA skills træner.

Kender du FOLLOW THROUGH CAMPS? I foråret kørte vi to succesfulde udendørs camps og i sommer var det tid til Iffe Lundberg Camp som var stuvende fuld. Alle camps er kendetegnet ved det samme. Fokus på DIN udvikling. Der er skruet op for fokus på dig gennem grundige øvelser og personlige rettelser. Der er skruet ned for kampene, som du jo spiller med dit klubhold. Bag alle camps er der DYGTIGE trænere som er veluddannede og med en bred erfaring.

Hvem kan være med? Alle ambitiøse spillere som vil fremad med deres spil. Piger og drenge årgang 09-06 er velkomne. Der vil være inddeling i små grupper, hvorfor alle vil være sikre på at få udfordringer på deres niveau. Der vil være en særkilt tilmelding til de enkelte aldersgrupper, så vi sikrer en god fordeling.

Coaches: En camps niveau kan kendes på sine trænere. Du kan være sikker på at komme til at arbejde med nogle af de allerbedste workout trænere i Danmark. En stribe af de mest erfarne danske workout trænere vil være med på campen. De vil hjælpe dig med råd og vejledning som også peger fremad i din karriere. Som udenlandske trænere vil landstræner Erez Bitman væ-re med. Herudover kan vi præsentere Lou Campbell der sidste sæson var skills træner hos Chicago Bulls og denne sæson afventer coronasituationen her i Danmark.

Træningen: Du vil på campen tilhøre en fast træningsgruppe gennem hele campen og du vil dagligt arbejde med en række forskellige trænere. Du vil dagligt komme igennem tre sessions. To ba-sketballtræninger samt et træningspas med fokus på det fysiske eller andre aspekter i din udvikling som spiller. Basketball træningerne vil være en kombination af skills træning samt in-game situationer som vil hjælpe dig med at kunne læse spillet bedre. Dagene vil starte kl. 9 og slutte kl. 15.30. Tiderne kan blive justeret en smule for at overholde retningslinjerne. Indimellem træningerne bliver der indlagt grundige pauser som vil gøre at du kan restituere og gøre klar til næste session. Emner på denne camp vil være: Footwork i off ball screeninger Afslutninger fra dribling Skab plads til forsvaret med bolden i hænderne.

Tilmelding og priser: Campen kører som to moduler. Modul 1 kører 20.-22. december og modul 2 kører 28.-30. december. Man kan godt deltage i kun det ene modul. Der er en sammenhæng og progression imellem de to moduler, men man vil også få fuldt udbytte ved at være med i kun et modul. Prisen for et modul er 1050 kr. Prisen for begge moduler er 1950 kr Der er begrænsede pladser på campen. Dette sker for at holde høj kvalitet i træningen. Skulle vi blive tvunget til at reducere campen grundet Sundhedsstyrelsens retningslinjer, så vil det være de sidst tilmeldte som må tages ud. Vi har ikke mulighed for at tage flere spillere ind, så det gælder om at være hurtig.

Covid-19: Follow Through Camps vil på ingen måde gå på kompromis med Sundhedsstyrelsens ret-ningslinjer. Ingen regler på det givne tidspunkt vil blive overtrådt, så vi kan holde hinanden sikre. Inden for de retningslinjer som er udstukket vil vi skabe høj kvalitet for dig.

I tilfælde af en skærpelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer som vil umuligøre campen, så refunderes alle deltagerbetalinger. Bliver man hjemsendt fra skole forud for campen, så vil man også få sin betaling returneret. Herudover er det kun gyldig lægeerklæring der gælder som et afbud. Tvinger retningslinjerne os til at reducere i antallet af deltagere, så vil det være de sidst tilmeldte som vil skåret fra og få deres betaling returneret. Campen vil skilte tydeligt på stedet og udsende grundige informationer forud for afviklingen. Campen opstiller håndsprit til afbenyttelse.

Se hele den flotte indbydelse

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer