Zwish Spring League 2021

Hvornår
21. maj - 13. jun 2021
Hvor
Forskellige steder, Se arrangement, 1552 København, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 9 år, begynder, letøvede, øvede
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 09 15 4002

Hvad indad tabes må udad vindes! I forlængelse af vores succesfulde Zwish Summer League med 30 deltagende hold og over 300 deltagende unge, tillader vi os nu at invitere spillere, klubber og foreninger til Danmarks største udendørs basketball forårsturnering fra U11 til U17. En turnering der spænder over 4 uger og bliver afviklet hver weekend fra d. 21 maj.   

Hvorfor skal du være med?

·       Fordi vi tilbyder en turnering målrettet din årgang, hvor du spiller mod andre spillere på din alder.

·       Fordi vi tilbyder gode faciliteter, dommere og planlægningsforhold.

·       Fordi du gerne vil spille med andre drenge eller piger på din alder.

·       Fordi du savner at spille organiseret 5X5 fuldbane basket.

Hvad kan du forvente?

·       At indgå i et intenst program, hvor du som minimum skal spille 8 kampe i løbet af hele turneringen.

·       At spille kortere kampe end normalt, men til gengæld flere kampe på de udvalgte kampdage.

·       At komme i en pulje med jævnaldrende, og opleve Københavns udendørs basketball baner.

·       At vi overholder samtlige retningslinjer og anbefalinger fra sundhedsstyrelsen hele turneringen igennem. 

Regler:

Alle kampe bliver spillet 5x5 undtagen U11, hvor der spilles 4x4. Kampene spilles på fuld bane, 2x12 min. med dommere. Hvert hold skal bestå af minimum 7 spillere og max 10 spillere. Mere info om regler og ligaen finder du på www.zwishleague.dk

Kampprogrammet, puljer, stillinger og resultater vil også være til at finde på hjemmesiden. 

Corona og retningslinjer:

Vi bestræber os på at overholde og tilpasse os retningslinjer og anbefalinger fra sundhedsstyrelsen. Kampene i de respektive grupper vil blive lagt så vidt muligt i forlængelse af hinanden, for at effektivisere tid på banen og ventetiden omkring hallerne. Der afholdes kommende møder med skoleledere om retningslinjer for anvendelse af faciliteterne. Dertil vil der komme et skriv med de specifikke krav. 

Hvornår afvikles ligaen?

Zwish Spring League strækker sig over 4 weekender. Der spilles turneringskampe enten lørdag eller søndag i de respektive puljer. Turneringen starter d. 21 maj. og slutter d.13 juni. Kampene afvikles lørdag og søndag i tidsrummet 09.00 - 16.30.  

Kampene bliver lagt således at på kampdage kommer et hold og afvikler deres kampe i et tidsinterval på ca. 2 timer. Der kan forekomme undtagelser, da det hele skal gå op i en højere enhed

Hvor spilles der?

ZSL er en udendørs Liga, hvor der hovedsageligt spilles på de Københavnske udendørs basketballbaner. Israels plads, Fælledparken, og C.I.S.   

Priser: 
Det koster 2300 kr. at tilmelde sit hold. 

Vi ser frem til at se jer på banerne til Zwish Cup.

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer