Iffe Lundberg Camp (årgang 2004-2008)

Hvornår
27. jun kl. 09:00 - 2. jul 2021 kl. 16:00
Hvor
Lundehushallen, Lersø Parkallé 152, 2100 København Ø, Danmark
Hvem
Udøvere, 13 - 17 år, letøvede, øvede

Nummer
2021 09 15 6028
Iffe Lundberg Camp 
 

Velkommen til den 2. udgave af Iffe Lundberg Camp. De spillere som deltog i 2020 oplevede en intens camp med en stribe dygtige trænere. I 2021 vil vi tage et skridt op ved at skabe en camp med endnu mere individuelt fokus. 
I en uge vil ambitiøse trænere og spillere mødes med det samlede mål at alle forbedrer sig.

Iffe Lundberg er en af Danmarks bedste spillere. Iffe har et ønske om at give noget videre til kommende spillere og inspirere dem til at følge deres drømme. Gennem de seneste år har Iffe etableret sig som profil på landsholdet, og har midt i denne sæson skiftet fra den polske liga med en MVP titel i bagagen og har taget turen til russiske CSKA Moskva for at vise sine evner frem i en af Europas bedste og mest berømte klubber.

På Iffe Lundberg Camp får du: 
- Dygtige trænere med et ønske om at flytte dig. 
- Små niveauinddelte træningsgrupper med mulighed for masser af feedback. 
- Et lækkert spillesæt designet til campen.

Campen vil være en dags camp. Der vil være træningspas formiddag og eftermiddag. For at gøre kroppen klar igen vil der midt på dagen være siesta hvor spillerne vil få mulighed for at hvile sig i skolens lokaler og grønne arealer. Et mere detaljeret program for campen kommer i dagene op til campen. Sidste dag på campen bliver helt særlig. Her kommer Iffe Lundberg og deltager i campen.

Iffe Lundberg Camp vil have betydelige elementer af fysisk forberedende træning som vil flytte dig som spiller. I et samarbejde med koncernen SKLZ har campen mulighed for at anvende en stribe spændende træningsredskaber, som vil hjælpe spillerne i deres læring, samt gøre træningerne varierede.

Prisen: 
Hele campen er 2150 kroner. 
Der er 80 pladser på campen og vi forventer at disse vil blive fyldt hurtigt op, efter først til mølle princippet. Skulle der være fyldt, så er du velkommen til at skrive til campleder Jørgen De Linde Lind om at kommer på venteliste

Trænerne: 
Det er håndudvalgte og danner tilsammen det stærkeste danske trænerteam på en camp. Klik her og læs om trænerne på campen. Iffe Lundberg Campen er for ældre ungdomsspillere som gerne fremad med deres spil og lære fra de bedste. På campen vil du få rigtige træninger med nogle af Danmarks dygtigste trænere. Du vil få masser af individuel feedback som du kan tage med hjem og dermed forbedre dit spil.  

Sted: 
Lundehusskolen i København NV stiller meget flot deres moderne Lundehushal til rådighed. Sammen med sine gode udearealer vil Lundehusskolen danne rammen om campen. Lundehushallen har tre separate haller.

COVID-19. Campen sætter deltagernes sikkerhed højest og opfylder derfor alle til enhver tid givne retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Skulle COVID-19 situationen udvikle sig, så campen ikke kan afholdes, så vil alle deltagere få deres indbetalinger retur. Grundet COVID-19 vil vi ikke i år binde an med servering af frokost, hvilket skal medbringes hjemmefra. Deltagerne opfordres kraftigt til at lade sig teste forud for campen, så en negativ test kan fremvises på campens første dag. På den måde passer vi på hinanden.

 

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer