Bliv hurtigere og hop højere til Next Level Camp

Hvornår
2. aug kl. 09:30 - 4. aug 2021 kl. 15:30
Hvor
Åby Hallen, Åbyvej 80, 8230 Åbyhøj, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 13 år, letøvede, øvede

Nummer
2021 09 15 6039

Next level camp er en camp til dig, der gerne vil noget mere med din sport.

Løft niveauet via selvtræning, bliv hurtigere og hop højere med øvelserne fra Next Level Camp.

På NL-Camp giver vi dig alle redskaberne til at løfte dit eget niveau. Om du dyrker fodbold, håndbold, volley, basket, amerikansk fodbold eller anden sport er underordnet. Vi giver dig redskaberne med i rygsækken, så du kan selvtræne derhjemme eller før træning.

Hvem kan deltage: 
Fælles for de fleste sportsgrene er, at man skal løbe hurtigere og hoppe højere: 
• Om du er håndboldspilleren, der skal være først i en kontra, eller hoppe op over modstanderen og lave et hopskud 
• Er du fodboldspilleren, der skal dække modstanderens hurtigste angriber eller frem og heade den ind på et hjørnespark 
• Volleyballspilleren der skal hoppe op og smashe bolden i gulvet 
• Eller basketballspilleren der skal drible bolden op i et fastbreak eller måske dunke bolden i kurven 
 
NL-Camp henvender sig til alle udøvere fra 13 år og opefter, der har drømme, trænere der gerne vil vide mere og forældre der gerne vil støtte og træne med deres børn. Der vil hver dag være professionelle instruktører, som til dagligt arbejder i sportsverdenen.

Hvad skal der ske
På de tre dage får du en masse ideer til, hvordan du kan højne dit niveau. Du får en masse øvelser til selvtræning, og beskrivelserne af øvelser får du med hjem. Desuden får du hver dag 1-2 oplæg fra nuværende eller tidligere professionelle udøvere. 
 
Campen kommer til at foregå indendørs og hvis vejret tillader det, vil vi også være udendørs.

Dag 1: 
Få øvelser til at lære at løbe hurtigere, hoppe højere, rigtig løbeteknik, reaktionsøvelser, smidighed, vende/dreje m.m. 
Ved Sebastian Skejø, som er træner for atletikudøvere på nationalt og nordisk eliteniveau. Tidligere dansk mester i syvkamp og træner i den decentrale talentudvikling i Dansk Atletik samt på landsholdsture. Kandidat i sportsteknologi og PhD i sportsskadeforskning. Derudover underviser i atletik på bacheloruddannelsen i idrætsvidenskab på Aarhus Universitet gennem de seneste tre år.  
 
Dag 2: 
Den fysiske del: Hvordan træner du dine muskelgrupper bedst i forhold til punkterne på dag et samt skadesforebyggende træning. 
Ved Mattias Malchau, som er 28 år, og er igang afsluttende specialeprojekt på idrætskandidatuddannelse på Aarhus Universitet, hvor han samarbejder med Team Danmark og Dansk Håndboldforbund i optimering af træningen i dansk håndbold. Han arbejder til dagligt som fysisk træner i flere forskellige elitesportsmiljøer i Aarhus, herunder ESAA, Bears Academy, AGF Kvindefodboldliga. Ved siden af sit idrætsstudie og arbejde som fysisk træner, arbejder han som højskolelærer på Idrætshøjskolen i Aarhus (IHÅ).

Dag 3: 
Mental træning. Hvordan styrker man den mentale træning, så man udnytter sit fulde potentiale. Det kan være redskaber til at præstere under pres, stresshåndtering i spilsituationer m.m. 
Kan man træne vilje? 
Se mere her: https://mindyourtalent.dk/

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer